Transportjura Underviser København - Timebasis

Erhvervsakademi København søger en timelønnet underviser inden for transportjura til logistikøkonomuddannelsen. Du formidler viden om principalansvar, transportdokumenter og transportansvar på 3. semester. Undervisningen omfatter cirka 30 lektioner og afsluttes med skriftlig eksamen. Du skal have relevant juridisk uddannelse som Cand.jur. eller tilsvarende. Arbejdet tilbyder fleksibilitet med dagarbejde og hjemmearbejde. Ansøgningsfrist: 5. juni 2026.

Underviser, professionshøjskole stilling ved Erhvervsakademi København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
  • Oprettet: 19. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Underviser, professionshøjskole

Vil du være med til at uddanne fremtidens specialister inden for transportjura?

Drømmer du om et job med stor fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag? Motiveres du af at formidle din viden og gøre en forskel for unge mennesker? Så er du måske vores nye kollega på Erhvervsakademi København.

Vi søger en engageret underviser inden for jura med særligt fokus på transportjura. Undervisningen foregår på uddannelsens 3. semester og indgår i fagtemaet Distribution og Supply Chain Management, hvor transportjura udgør 4 ECT-point ud af temaets samlede 20 ECTS.

Undervisningen består af cirka 30 lektioner og afsluttes med en kombineret skriftlig prøve, hvor transportjura indgår sammen med faget Distribution. Den skriftlige eksamen afholdes midt i semesteret, og du udarbejder eksamensopgaver i samarbejde med underviseren i Distribution.

Formålet med faget er blandt andet at give de studerende:

  • Indsigt i principalansvar og transportjuraens grundlæggende karakteristika
  • Forståelse for valg og anvendelse af relevante transportdokumenter
  • Evne til at vurdere sammenhængen mellem købsaftaler og transportaftaler
  • Kompetencer til at anvende reglerne for transportansvar i praksis

Der foreligger allerede undervisningsmateriale, som du kan tage udgangspunkt i og videreudvikle. Du kan læse mere om uddannelsen her

Om jobbet

Undervisningen foregår typisk om dagen mellem kl. 9.00 og 15.00. Der vil være mulighed for hjemmearbejde ved afvikling af forberedelsestimer.

Om dig 

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, f.eks. som Cand.jur., Cand.merc.(jur.), HA (jur.) eller en bachelor i jura.

Praktisk information

Ansættelse sker som ekstern lektor, timelærer eller studenterunderviser afhængigt af kvalifikationer og i overensstemmelse med gældende stillingsstruktur og overenskomst. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Maria Baunbæk på e-mail: mbau@ek.dk eller telefon: 28440141.

Ansøgningsfrist 

Søg jobbet via linket.

Denne stilling er publiceret af Erhvervsakademi København via jobnet.dk