Trafiksikkerhed & Vejforvaltning Ringsted - Myndighedsopgaver
Ringsted Kommune søger en driftsmedarbejder til vej og park med erfaring inden for myndighedsarbejde og teknisk forvaltning. Rollen omfatter administration af parkeringsregler, behandling af skilteplaner, gravearbejder på private fællesveje, tilsyn med vejbeplantning samt håndtering af borgerhenvendelser. Du skal arbejde struktureret med forvaltningsretlige processer, have solide IT-kompetencer og kunne kommunikere klart med borgere og eksterne aktører. Ansøgningsfrist: 21. juni 2026.
Driftsassistent stilling ved Ringsted Kommune, Region Sjælland
- Ringsted, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
- Oprettet: 20. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Driftsassistent
Vil du være med til at sikre trafiksikkerhed, lovlighed og god forvaltning på kommunens vejnet?
Ringsted Kommune søger en dygtig og detalje orienteret medarbejder til at arbejde med myndighedsopgaver inden for parkering, skilteplaner, gravearbejde, beplantning langs veje, borgerkontakt og forvaltningsretlige processer.
Stillingen er perfekt til dig, der trives med ansvar, lovgivning, myndighedsarbejde og bred kontakt til borgere, entreprenører mf.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Parkeringsforhold og lovgivning
Du får ansvar for at administrere og vejlede om parkeringsregler efter Færdselsloven samt kommunens lokale parkeringsbestemmelser. Arbejdet omfatter behandling af ansøgninger, rådgivning, afgørelser og dialog med eksterne parkeringsaktører.
- Godkendelse af skilteplaner
Du skal behandle og kvalitetssikre skilteplaner ved midlertidige vejafmærkninger efter Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder og Færdselsloven.
- Gravearbejde og myndighedsbehandling på private fællesveje
Du administrerer ansøgninger om gravearbejder efter Bekendtgørelse om gravearbejder og Privatvejsloven, herunder koordinering af ledningsejere og sikring af lovlig og effektiv proces.
- Forvaltningsret og partshøring
Du sikrer juridisk korrekt sagsbehandling efter Forvaltningsloven, herunder pligtmæssig partshøring, korrekt sagsoplysning, dokumentation og afgørelser.
- Beplantning langs veje – lovgivning og tilsyn
Du får ansvar for tilsyn med og håndhævelse af regler for beplantning langs veje efter Vejloven. Arbejdet omfatter vurdering af trafiksikkerhed, udsynsforhold, driftsmæssige hensyn samt dialog med grundejere om krav og påbud.
- Borgerhenvendelser og service – dialog, formidling og sagsstyring
Du håndterer borgerhenvendelser om vej- og trafikforhold, herunder:
- Modtagelse, vurdering og prioritering af borgerforespørgsler
- Formidling af lovgivning og afgørelser i et letforståeligt sprog
- Dialog med borgere, entreprenører og grundejerforeninger
- Registrering, opfølgning og dokumentation i fagsystemer
- Bidrag til høj kvalitet i kommunens borgerservice
Denne del af jobbet kræver faglig indsigt, robusthed og stærke kommunikative evner.
- IT‑kompetencer og arbejde med databehandlingssystemer
Du kommer dagligt til at arbejde med databehandlingssystemer, og derfor er det vigtigt, at du besidder solide IT‑kompetencer. Du kan have opnået erfaringer fra lignende eller beslægtede arbejdsområder, hvor teknisk forståelse og systemindsigt har været centrale.
De databehandlingssystemer vi anvender, er bl.a.:
- Vejforvaltningssystemet RoSy
- Geografisk informationssystem Geofokus / ArcGIS
- Centralt internetbaseret overvågningssystem CIBOS
- KMD Synchronicer
- IT34 – LER 2.0
Stillingen forudsætter, at du kan arbejde sikkert og struktureret i digitale miljøer og har lyst til at lære nye systemer.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med myndighedsarbejde eller teknisk forvaltning
- Kan arbejde selvstændigt og træffe fagligt funderede beslutninger
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Er struktureret og stærk i skriftlig formidling
- Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
- Er nysgerrig på at lære og udvikle dine faglige kompetencer
Vi tilbyder:
- En fagligt spændende og alsidig stilling
- En kombination af kontorarbejde, dialog med borgere og tilsyn i marken
- God oplæring og mulighed for kompetenceudvikling
- Et stærkt og imødekommende team med høj faglighed
Der vil løbende blive indkaldt til ansættelsessamtaler.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Ringsted Kommune via jobnet.dk


