To pædagogmedhjælpere til børnehaveklasserne på Ørestad Skole

Pædagogmedhjælper stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 1. august 2026
  • Oprettet: 2. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper






Jobopslag


Har du lyst til at blive en del af en engageret og kreativ indskoling på Ørestad Skole? Vi søger to pædagogmedhjælpere til børnehaveklasserne. Du bliver en del af et stærkt team af dygtige og dedikerede kolleger, hvor samarbejde, kreativitet og trivsel er i højsædet. Vi arbejder projektbaseret med skolens designhjul som pædagogisk grundlag, og har en legende og eksperimenterende tilgang til undervisningen.

Vi kan tilbyde

  • to stillinger, hvor der er mulighed for at være med til at tænke nyt indenfor undervisning i en spændende og udviklingsorienteret indskoling
  • et læringsmiljø med fokus på kreative og varierede undervisningsformer
  • en plads i en personalegruppe med stærkt fællesskab og godt samarbejde
  • en hverdag i moderne og inspirerende fysiske rammer i hjertet af Ørestad
  • at blive en del af et årgangsteam, hvor du understøtter undervisningen, deltager aktivt i klassens hverdag og bidrager til at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø for børnene
  • tæt samarbejde med klassens lærere og pædagoger om både undervisning og trivsel

Vi forventer, at du

  • har erfaring med at arbejde med børn – gerne i en børnehaveklasse eller fra indskoling
  • er pligtopfyldende, god til at samarbejde og har humor
  • har et ressourceorienteret børnesyn, hvor du har fokus på børnenes ressourcer og tager udgangspunkt i dem
  • har mod på at have enkelte lektioner med klassen alene
  • kan arbejde selvstændigt

Om Ørestad Skole

Ørestad Skole er en fuldt udbygget folkeskole med en virtuel, æstetisk profil. Vi har omkring 740 elever fordelt på 33 klasser fra 0.-9. årgang. Skolens værdier bygger på fællesskab, tryghed, kreativitet og læring, og vi arbejder målrettet med at skabe de bedste betingelser for både elever og medarbejdere.

Ansættelsesvilkår

Begge stillinger er på 80 % evt. med mulighed for flere timer. Vi ønsker, at du kan starte den 10. august 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om skolens profil, værdigrundlag og pædagogiske arbejde på vores hjemmeside. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Jepsen i uge 27 og 28 på 30 46 56 42. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest lørdag den 1. august 2026

Vi forventer at holde samtaler i uge 32.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk