Tilknytningspædagog Ølstykke - ICDP-fokus
Børnehuset Paletten søger en pædagog til 37 timer, der møder børn med ro, varme og oprigtig interesse. Du skal være nærværende i leg, rutiner og overgange, arbejde struktureret og bidrage aktivt i teamsamarbejde. Stillingen bygger på tryg tilknytning, børneperspektiv og relationer i børnehøjde. Ansøgningsfrist: 14. august 2026.
Pædagog stilling ved Egedal Kommune - Ølstykke, Region Hovedstaden
- Ølstykke, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. august 2026
- Oprettet: 10. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og ønskes besat snarest muligt. Som ansat i Børnehuset Paletten er du en del af hele huset med særlig tilknytning til én afdeling. Skriv gerne, om du helst ser dig selv i vuggestue eller børnehave – og hvad du særligt kan byde ind med.
I Børnehuset Paletten søger vi en pædagog, der ved, hvor stor betydning nærværende voksne har for børns trivsel, udvikling og trygge fællesskaber.
Hos os bliver du en del af et børnehus med hjertevarme børn og engagerede voksne, hvor ro, omsorg og trygge relationer er en vigtig del af hverdagen.
Vores pædagogiske tilgang bygger på tryg tilknytning, leg, børneperspektiv og relationer i børnehøjde. Vi bruger ICDP som fælles redskab og er inspireret af Tea Thyrre Sørensens tilknytningsbaserede og neuropsykologisk relationelle pædagogik, hvor fokus er på tryghedsskabende samspil, selvregulering, leg og nærværende voksne.
Vi leder efter dig, der møder børn med ro, varme og oprigtig interesse – og som kan skabe en hverdag, hvor børn tør være nysgerrige, prøve sig frem og finde deres plads i fællesskabet.
Hvem er du?
Du kan lide at være tæt på børnene i leg, rutiner og overgange. Du arbejder struktureret, bidrager med idéer og kompetencer og ønsker at indgå i et tæt teamsamarbejde.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med grin, faglige ambitioner og kolleger, der hjælper hinanden.
- Mulighed for at sætte dit præg på den pædagogiske hverdag og udvikle arbejdet med tryghed, tilknytning, leg og børnefællesskaber.
- Faglig sparring tæt på hverdagen – med kolleger og ledelse, der er nysgerrige på børnenes perspektiver og på vores fælles praksis.
- Gode muligheder for at bruge dine kompetencer, bringe dine idéer i spil og indgå i et stærkt samarbejde med kolleger og forældre.
- Vi har et særligt fokus på arbejdsmiljø. Det skaber vi sammen gennem tillid, åbenhed, humor, faglig sparring og fælles ansvar for både børnene og hinanden.
Hvis du får energi af nærvær, børneliv og faglige fællesskaber, vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Heidi Andersen på tlf. 72 59 66 96.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Sidste frist for ansøgning er den 14. august.
Denne stilling er publiceret af Egedal Kommune via jobnet.dk


