Tandklinikassistent København - Børnestomatologi
Københavns Kommune søger en klinikassistent til generel sektor i Børne- og Ungdomstandplejen. Du skal primært assistere tandlæger og tandplejere ved patientbehandling af børn og unge samt håndtere patientrelaterede opgaver som tidsbestilling og sterilarbejde. Stillingen kræver selvstændighed, struktureret arbejde og evne til at samarbejde konstruktivt. Erfaring inden for kommunalt arbejde er en fordel. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.
Tandklinikassistent stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
- Oprettet: 1. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Tandklinikassistent
Er du uddannet klinikassistent, og brænder du for at gøre en forskel? Får du energi af at samarbejde med børn, unge og forældre om tandbehandling? Så læs videre nedenfor.
Hvilke opgaver skal du løse?
-
Patientbehandling
Ca. 90 % af din arbejdstid vil bestå af patientbehandling. Her vil din primære opgave være at assistere tandplejere og tandlæger. Alt efter erfaringer og kvalifikationer vil der være oplæring.
-
Patientrelaterede opgaver
Ca. 10 % af din arbejdstid vil bestå af opgaver som understøtter patientbehandling. Dette kunne bl.a. være bookning af tider og visse ren- og vedligeholdelsesopgaver og sterilarbejde.
Hvis du har interesse for kirurgi, endodonti og protetik, så vil det også være muligt at komme til at arbejde med specialer. Skriv det gerne i din ansøgning.
Hvorfor arbejde hos os?
Vi varetager tandpleje af børn og unge i alderen 0-21 år i Københavns Kommune, lige nu svarende til knapt 135.000 børn og unge. Vi er en bydækkende enhed under Børne- og Ungdomsforvaltningen med tandklinikker fordelt over hele byen. Vi lægger stor vægt på høj faglighed og bestræber os på at levere det bedste tilbud til alle patienter.
Den generelle sektor er fordelt på 19 tandklinikker af varierende størrelse fra tre stole op til ni stole. Orto er fordelt på tre tandklinikker, hvoraf en af dem er en stor fælles klinik med generel. Dertil kommer en specialklinik, vores kontaktcenter og administration.
Vi er omkring 350 medarbejdere, og på alle vores tandklinikker er der tandlæger, tandplejere og klinikassistenter ansat. Kendetegnet for dem alle er, at de meget engagerede i arbejdet med børn og unge og har børnekompetencer.
På alle vores tandklinikker er der en koordinerede klinikassistent, der står for koordinering og håndtering af klinikassistentopgaverne i samarbejde med klinikkens klinikleder, der er tandlæge og håndterer den daglige drift samt har det faglige ansvar for klinikken.
Tandplejen i Københavns Kommune har en central administration, som supporterer klinikkerne ved fx IT-udfordringer, klagesagsbehandling, HR, lovgivning mv. Du vil derfor altid kunne finde sparring og hjælp i organisationen. Desuden har vi et centralt kontaktcenter, som håndterer kommunikation med vores brugere ift. tidsbestilling, henvendelser og aftalebøger mv.
Tandplejens ledelse består af seks personer med hver deres ansvarsområder inklusive personaleansvarsområde.
Som klinikassistent i Tandplejen i København vil der være mulighed for at deltage i relevant uddannelse inklusive en uddannelsesdag om året for hele tandplejen. Derudover vil der være både oplæring og grundig introduktion i forhold til den opgave, som forventes løst i funktionen.
Kompetencer
Erfaring inden for det kommunale område kan være en fordel, men vigtigst er, at du har lyst til at arbejde med børn og unge. Du skal være med til at skabe høj produktivitet med effektivt flow på en tandklinik. Du skal være klar til at løse mange forskelligartede opgaver i relation til patientbehandlinger i samarbejde med både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Der er en forventning om, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret indenfor klart definerede rammer. Du skal forvente og trives i en arbejdsdag, hvor en vis grad af uforudsigelighed altid vil være til stede. En venlig, imødekommende og anerkendende tilgang til alle patienter er en nødvendighed, og du skal have en evne til at indgå i konstruktiv dialog med både patienter og kolleger. Du skal være tydelige og konstruktiv i din kommunikation og vi forventer, at du bidrager positiv til et godt arbejdsmiljø, så teamet kan lykkes med kerneopgaven.
Vi ser meget gerne, at du i din ansøgning giver dit bud på, hvorfor du er den rette til at løse de grundlæggende arbejdsopgaver, som stillingen rummer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. november 2026 eller snarest derefter. Du ansættes i henhold til overenskomst for klinikassistenter og aftalen om lokal løndannelse. Når du arbejder i Børne- og Ungdomstandplejen, vil din ugentlige arbejdstid vil være på 37 timer sædvanligvis alle hverdage være i tidsrummet kl. 07.46-15.10. Ud over fem ugers ferie og fem ferie/fridage holder tandplejen lukket yderligere 20 dage om året. Disse 20 lukkedage opspares ved en reducering i din månedlige løn. Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen og indhenter referencer efter aftale.
Yderligere oplysninger
Du kan få mere information hos ledende tandlæge Pernille Hess på 29 21 94 34. Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København, hvor du kan læse mere om tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering, så læs mere her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 18. oktober 2026
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 22. oktober.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


