Talentklassekoordinator Aarhus - Dual-Career Sport
Aarhus Kommune søger 2 ESAA Talentkoordinatorer med stor interesse for idræt og talentudvikling. Kandidaten skal have relevant erfaring og uddannelse, være administrativt stærk samt en team-player. Motiveret af at støtte unge talenter, bidrager kandidaten til bæredygtig udvikling i sport og samfund.
Idrætsinstruktør og -konsulent stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 19. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 10. marts 2026
- Deltid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Idrætsinstruktør og -konsulent
Om jobbet:
Vi søger 2 ESAA Talentkoordinatorer til at arbejde med både at drifte og udvikle ESAA’s samlede setup. Man bliver en del af et mindre team, som håndterer den fulde opgave- og ansvarsportefølje i relation til ESAA i tæt samarbejde med klubber/talentmiljøer og skoler/uddannelser.
Nedenfor er angivet yderligere informationer om de to ledige stillinger, og du bedes ved ansøgning angive hvilken stilling du primært er interesseret i.
For begge stillinger gælder:
- Du bliver en del af ESAA-teamet med selvstændige ansvarsområder afhængig af profil, kompetencer og interesser. Opgavesammensætning og ansvarsområder tilpasses løbende internt i teamet.
- Du skal balancere en hverdag der veksler mellem administrative og strukturelle opgaver i ESAA’s sekretariat og en hverdag tæt samarbejdssportsgrene og -uddannelser (eksempelvis ved tilstedeværelse under morgentræninger, fagdage, informøder mv.).
- Du kan understøtte sportens fagpersoner og uddannelsesinstitutionernes arbejde via fokus på at sikre rammer, struktur og hjælpe til at sikre en sammenhængende hverdag for byens talenter på tværs af sportsgrene/uddannelser.
Særligt i relation til stilling 1:
- Du vil særligt have fokus på ESAA-talentklassekonceptet.
- Du vil få ansvar for et antal idrætter, og blive one-point-of-contact for disse.
- Du vil evt. have et særligt fokus på aktiviteter i nordbyen.
- Stillingen er normeret til 32-37 timer/uge tilpasset individuelle ønsker.
Særligt i relation til stilling 2:
- Du vil særligt have fokus på ESAA-Kids konceptet.
- Du er administrativt stærk, og vil få ansvar for processer i forbindelse med bl.a. ansøgning og optagelse.
- Du kan evt. få mulighed for at arbejde med kommunikation (intern og ekstern) afhængig af interesser og kompetencer.
- Stillingen er normeret til 25-32 timer/uge tilpasset individuelle ønsker.
Din profil:
- Du har en stor interesse for idræt – og særligt talentudvikling.
- Du motiveres af at være tæt på udviklingen i forskellige sportsmiljøer – store som små, og finder glæde i at være i baggrunden til støtte for trænere, ledere, undervisere mv.
- Du kommer til at arbejde med udøvere i alderen 15 – 25 år, og har gerne viden/erfaring inden for arbejdet med denne aldersgruppe.
- Du forventes at have relevant uddannelse på min. bachelor-/prof. bachelorniveau.
- Du har relevant erfaring som fx lærer, underviser, idrætskonsulent eller inden for folkesundhed, og specifik erfaring fra en eller flere idrætter er en forventning (kan være både professionel erfaring og/eller fra arbejde foreningsregi).
- Du har erfaring med/kendskab til administration, facilitering og strukturering af eksterne samarbejder, og er god til at skabe struktur og overblik.
- Du er en stærk kommunikatör, og det falder dig naturligt at være i dialog med mange interessenter.
- Du er en udpræget team-player, og har fokus på at skabe resultater i fællesskab.
Derfor skal du vælge os:
Løn og ansættelsesvilkår:
ESAA favner både folkeskolens talentklasser og en bred vifte af ungdomsuddannelser, og samarbejder med stærke talentmiljøer på tværs af mange idrætsgrene. Målet er at give unge talenter de bedste forudsætninger for at udvikle sig og trives – både i sporten og i livet uden for.
ESAA er en kommunal enhed som en del af Eliteidræt Aarhus’ sekretariat, der arbejder for at gøre Aarhus til en Danmarks bedste byer at leve og bo som talent- og eliteidrætsudøver. Vores primære kontor er placeret på N.J. Fjordsgade sammen med den øvrige forvaltning i Sport & Fritid, Kultur og Borgerservice.
Læs mere: www.esaa.dk/ og www.sportsbyenaarhus.dk/
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL – Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde – vores fælles værdier.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

