Systemintegrator API-sikkerhed - Forsvaret klassificeret

Forsvarets AI-Center søger en AI Integrations Engineer til at implementere AI-løsninger i Forsvarets operative systemlandskab. Du designer integrationsgrænseflader, analyserer arkitekturer og fungerer som teknisk bindeled mellem AI Lab, myndigheder og cybersikkerhed. Krævet er uddannelse inden for datalogi eller software engineering, erfaring med systemintegration i komplekse IT-miljøer, kendskab til netværksarkitektur og sikkerhedskrav samt dansk og engelsk på professionelt niveau. Ansøgningsfristen er 13. juli 2026.

IT-ingeniør stilling ved Forsvarskommandoen,

  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 13. juli 2026
  • Oprettet: 15. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-ingeniør



Forsvarets AI-Center

Kender du Forsvarets systemlandskab — og kan du se hvordan AI kan kobles ind så det giver operativ effekt? Så læs videre.

Om Forsvares AI-Center

AI er ved at omdefinere både kamppladsen og den måde, Forsvaret skaber og anvender kampkraft. AI forkorter vejen fra observation til beslutning og virkning og åbner for opgaveløsninger, der ikke tidligere var mulige. AI er ikke noget, der blot understøtter Forsvarets operationer — AI er med til at definere dem. Det er derfor, AI har en central plads i Forsvaret, og det er derfor, Forsvarets AI-Center er etableret som ny enhed i Forsvarskommandoen.

Forsvarets AI-Center sætter retning for, hvordan Forsvaret anvender AI, så investeringer omsættes til reelt dansk og allieret forsvarsevne. Vi prioriterer operative behov på tværs af værn og kommandoer i tæt dialog med operatørerne, og vi opbygger partnerskaber med NATO, allierede, akademia og industri. Vores opgave er at sikre, at AI bliver til kampkraft — ikke teknologi for teknologiens skyld.

Vi arbejder AI-først og innovativt nok til at ændre os, mens virkeligheden ændrer sig. Det betyder korte cyklusser, tæt på operatøren, og tempo og læring som operative krav. Vi udvikler i åbne miljøer for at få fart og indsigt, og vi tager løsninger i drift i klassificerede miljøer, hvor sikkerhed og operativ relevans er afgørende. Vi har adgang til noget af Nordens bedste compute, og vores infrastruktur er bygget til, at AI er en del af løsningen fra start.

Forsvarets AI-Center er stedet, hvor Forsvarets AI-fremtid formes.

Om stillingen

Som AI Integrations Engineer i AI Lab er du den der får AI-løsningerne til at virke i Forsvarets virkelige systemlandskab – fra operative platforme og kommunikationsnetværk til den digitale backbone der binder det hele sammen. Du designer integrationsgrænseflader, kortlægger system- og netværksarkitekturen for at finde de rigtige integrationspunkter, og rådgiver AI Software Engineers og AI Data Engineers om hvad der er muligt – og hvad der ikke er – i den eksisterende infrastruktur. Du fungerer som teknisk bindeled mellem AI Lab, Forsvarets relevante myndigheder og Forsvarets cybermyndighed, og er med til at sikre at AI-løsninger kan testes og valideres under operative forhold uden at gå på kompromis med sikkerhedskrav. Rollen er for dig der trives i mødet mellem systemarkitektur, operativ kontekst og institutionelt samarbejde – og som motiveres af at være den der finder vejen frem hvor andre ser begrænsninger.

Af vigtigste opgave kan nævnes:

  • Indgå i tværfaglige sprint-teams og integrere AI-løsninger med Forsvarets operative systemer, netværk, kommunikationsplatforme og digitale infrastruktur.
  • Analysere eksisterende arkitekturer og designe sikre integrationsløsninger, API’er og dataflows, der understøtter operativ anvendelse af AI.
  • Bidrage til test, validering og implementering af AI-løsninger i samarbejde med operative enheder og relevante interessenter.
  • Rådgive om integrationsmuligheder, infrastrukturmæssige begrænsninger og fremtidige behov samt bidrage til udviklingen af nye løsninger.
  • Fungere som teknisk bindeled mellem AI Lab, Forsvarets myndigheder og eksterne samarbejdspartnere samt følge udviklingen inden for systemintegration og NATO-standarder.

Vi tilbyder dig en rolle i krydsfeltet mellem AI og Forsvarets virkelige systemlandskab — fra dag ét. Du får adgang til operative platforme, klassificerede miljøer og NATO-samarbejder som det meste af branchen aldrig kommer i nærheden af.

Om dig

Du har en relevant uddannelse inden for datalogi, software engineering, systems engineering, kommunikationsteknologi eller et tilsvarende område. Du har en stærk interesse for AI og er motiveret for at anvende teknologien til at udvikle og modernisere Forsvarets systemer.

Du har erfaring med systemintegration i komplekse IT-miljøer, herunder design af API’er, dataformater og integrationsløsninger. Derudover har du kendskab til Forsvarets IT-systemer, netværk og kommunikationsplatforme eller tilsvarende operative og sikkerhedskritiske miljøer. Du har forståelse for netværksarkitektur, sikkerhedskrav og håndtering af klassificerede systemer samt kendskab til relevante NATO- og forsvarsstandarder.

Du arbejder innovativt og løsningsorienteret og har evnen til at integrere nye teknologier i eksisterende systemlandskaber. Samtidig behersker du både dansk og engelsk på professionelt niveau. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvarets IT-organisation, operative enheder eller forsvarsteknologisektoren. Kendskab til NATO-standarder, Federated Mission Networking eller internationale militære samarbejder vil ligeledes være en styrke.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst. Ved lønfastsættelsen vil der blive lagt vægt på erfaring, kompetencer og stillingens indhold. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Storkøbenhavn. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Næstkommanderende for Forsvarets AI Center, Major Rasmus Kilmose på telefon 2960 0486. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 13. juli 2026. Samtaler og ansættelse sker løbende. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets AI-Center (FAIC)

AI er ved at omdefinere både kamppladsen og den måde, Forsvaret skaber og anvender kampkraft. AI forkorter vejen fra observation til beslutning og virkning og åbner for opgaveløsninger, der ikke tidligere var mulige. AI er ikke noget, der blot understøtter Forsvarets operationer — AI er med til at definere dem. Det er derfor, AI har en central plads i Forsvaret, og det er derfor, Forsvarets AI-Center (FAIC) er etableret som ny enhed i Forsvarskommandoen.

FAIC sætter retning for, hvordan Forsvaret anvender AI, så investeringer omsættes til reel dansk og allieret forsvarsevne. Vi prioriterer operative behov på tværs af værn og kommandoer i tæt dialog med operatørerne, og vi opbygger partnerskaber med NATO, allierede, akademia og industri. Vores opgave er at sikre, at AI bliver til kampkraft — ikke teknologi for teknologiens skyld.

Vi arbejder AI-først og innovativt nok til at ændre os, mens virkeligheden ændrer sig. Det betyder korte cyklusser, tæt på operatøren, og tempo og læring som operative krav. Vi udvikler i åbne miljøer for at få fart og indsigt, og vi tager løsninger i drift i klassificerede miljøer, hvor sikkerhed og operativ relevans er afgørende. Vi har adgang til noget af Nordens bedste compute, og vores infrastruktur er bygget til, at AI er en del af løsningen fra start.

Forsvarets AI-Center er stedet, hvor Forsvarets AI-fremtid formes.


Denne stilling er publiceret af Forsvarskommandoen via jobnet.dk