Sygeplejerskeuddannelse UCN - Fundamentals of Care
Professionshøjskolen UCN søger adjunkter/lektorer til Sygeplejerskeuddannelsen med tiltrædelse 1. juni 2026. Du skal have uddannelse som sygeplejer med bred faglig erfaring samt relevant videreuddannelse på master-, kandidat- eller ph.d.-niveau. Undervisnings- og vejledningserfaring, gode formidlingsevner og interesse for Fundamentals of Care er vigtige. Du arbejder selvstændigt og i teams, underviser, vejleder studerende, deltager i udviklings- og reformarbejde samt bidrager til forskningsaktiviteter. Ansøgningsfrist: 19. april 2026.
Adjunkt, professionshøjskole stilling ved Professionshøjskolen UCN, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 27. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 19. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Adjunkt, professionshøjskole
Vi er i fuld gang med at implementere reformen af de professions- og erhvervsrettede uddannelser på Sygeplejerskeuddannelsen, og det kræver stærke faglige kræfter, der kan være med til at udvikle og forme uddannelsens næste kapitel.
På Professionshøjskolen UCN har vi integreret begrebsrammen Fundamentals of Care i vores curriculum, fordi den giver et solidt, evidensbaseret fundament for at styrke de grundlæggende sygeplejefaglige kompetencer og skabe sammenhæng mellem teori, klinik og professionel dømmekraft.
Samtidig arbejder vi målrettet på at imødekomme intentionerne bag sundhedsreformen, ældreloven og andre centrale reformer i sundhedsvæsenet, som alle peger på behovet for kvalitet, nærhed, tværfaglighed og stærke kliniske vurderingskompetencer.
Derfor søger vi nu dygtige adjunkter/lektorer med tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale, der vil være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker og bidrage aktivt til udviklingen af en moderne, praksisnær og reformorienteret sygeplejerskeuddannelse.
Vi søger kolleger med:
- Uddannelse som sygeplejerske og bred sygeplejefaglig erfaring
- Relevant videreuddannelse på master-, kandidat- eller ph.d.-niveau
- Undervisnings- og vejledningserfaring
- Gode formidlings- og samarbejdsevner
- Evne til at arbejde selvstændigt og i teams
- Erfaring med forsknings- og udviklingsaktiviteter samt lyst til at indgå i projekter
- Interesse for og kompetencer inden for sygeplejefaget, herunder Fundamentals of Care
Dine primære opgaver som adjunkt/lektor:
- Undervisning i sygeplejefaget og andre fagområder i uddannelsens teoretiske del
- Vejledning af grupper og projektforløb
- Afholdelse af prøver i den teoretiske del
- Samarbejde med studerende, kolleger og kliniske uddannelsessteder
- Vejledning og deltagelse i studieaktiviteter og prøver i den kliniske del
- Deltagelse i pædagogiske udviklingsgrupper med fokus på sammenhæng og progression
- Bidrag til forskning- og udviklingsaktiviteter samt deltagelse i faglige fællesskaber
- Aktiv deltagelse i strategi- og reformarbejde på Sygeplejerskeuddannelsen
- Opgaver på efter- og videreuddannelsesområdet
Vi tilbyder:
- En grundig introduktion til UCN og Sygeplejerskeuddannelsen med støtte fra mentor og kolleger
- Et stimulerende, dynamisk og udviklingsorienteret mono- og tværfagligt miljø
- Et stærkt undervisningsmiljø med tæt samarbejde internt og eksternt
- Mulighed for deltagelse i udviklings- og forskningsaktiviteter
Løn- og ansættelsesvilkr:
LC/CO10-fællesoverenskomsten
Professionshøjskolen UCN udbyder Sygeplejerskeuddannelsen i både Aalborg, Thisted og Hjørring. Ansøger skal derfor angive i sin ansøgning, hvilket campus der ønskes som hoved arbejdssted – dog skal ansøger være indstillet på at udføre arbejde/undervisning på skiftende arbejdssteder henholdsvis Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg, Lerpyttervej 5, Thisted og Skolevangen 45, Hjørring.
Stillingerne er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale. Stillingerne som adjunkter/lektorer er midlertidige stillinger med ansættelse til og med den 30-06-2027.
I øvrigt:
Ansøgningsfrist den 19. april 2026 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 23. april 2026.
ibb@ucn.dk
Sygeplejerskeuddannelsen optager hvert år omkring 450 studerende på vores tre adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Alle tre uddannelsesmiljøer er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde med andre UCN-uddannelser, og vi arbejder tæt sammen på tværs af adresserne om opgaveløsning, udvikling og kvalitet.
www.ucn.dk
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.
Denne stilling er publiceret af Professionshøjskolen UCN via jobnet.dk


