Sygeplejerske til Othello Plejehjem

Sygeplejerske til Othello Plejehjem søges til en fast stilling på 1. etage samt én barselsvikar til 3. etage. Det vigtigste er, at du har mod på at bidrage til den faglige udvikling og ser det som en kerneværdi at have øje for den gode hverdag. Er du klar til at blive en del af sygeplejen på Othello Plejehjem?

Sygeplejerske stilling ved Fredericia Kommune, Region Syddanmark

  • Fredericia, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 15. februar 2026 — Om -61 dage
  • Oprettet: 19. januar 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Har du lyst til at blive en del af sygeplejen på Othello Plejehjem?
Er du optaget af kombinationen af det gode hverdagsliv og at sætte din faglighed i spil? Så er det dig, vi søger som sygeplejerske på Othello Plejehjem.

Om du er erfaren eller nyuddannet, betyder ikke så meget – det vigtigste er, at du har mod på at bidrage til den faglige udvikling og ser det som en kerneværdi at have øje for den gode hverdag. 

Vi søger lige nu én sygeplejerske til en fast stilling på 1. etage samt én barselsvikar til 3. etage. Du vil have din faste tilknytning til den etage du er ansat på, men du vil i samarbejde med de øvrige sygeplejersker også løse opgaver på andre etager. Ligeledes kan du forvente hjælp fra de andre etager, når behovet opstår.

Om Othello

Othello ligger kun 300 meter fra Banegården, og der er derfor gode muligheder for at benytte dig af offentlig transport.

På Othello arbejder vi ud fra principperne i Eden Alternative. Du kan læse mere om filosofien her: https://www.edendenmark.dk/

Du vil kunne forvente at blive tilmeldt det 3-dages obligatoriske Eden kursus ved nærmeste lejlighed. 

Vi er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, SSA, SSH, uuddannet personale, planlæggere, rengøringspersonale, terapeuter, aktivitetsmedarbejder og en ejendomsservice tekniker. Vi har også spirer ansat i huset. 

Vi afholder dagligt triagemøder og ugentlige teammøder på alle etager for at styrke den faglige udvikling blandt personalet. Det er også her, vi sætter teamets trivsel på dagsordenen. Desuden har vi faste personalemøder både på etagerne og for hele huset. 

Sygeplejeteamet holder møde hver uge, som bl.a. indeholder sparring, vidensdeling og udvikling af teamet. 

Du kan forvente

  • En grundig introduktion til jobbet 
  • Et tæt samarbejde med både SSA, SSH, terapeuter og ledere
  • God mulighed for at præge opgaveløsningen
  • En arbejdsplads med kort afstand fra tanke til handling
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet med arbejdsglæde og trivsel.

Vi forventer, at du

  • Kan strukturere og planlægge din arbejdsdag i samarbejde med dine kolleger 
  • Bringer din faglighed i spil, lytter til kollegerne og deler ud af din viden
  • Er positiv i din tilgang og har lyst til at give beboerne en hverdag med indhold ud fra deres behov og ønsker
  • Er opsøgende, tager ansvar og udviser initiativ.

Vil du vide mere

Løn- og ansættelsesforhold

Ved ansættelse i Fredericia kommune, vil der blive indhentet reference og bedt om en straffeattest. Ansættelse vil altid være betinget af den indhentede reference. 

Fredericia kommune er en tobaksfri arbejdsplads. 

Det er talen om en fast stilling samt et barselsvikariat.

Stillingen er på 37 timer jf. kommunens personalepolitik, kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Tiltrædelse: 1. april eller snarest muligt

Ansættelsessamtaler

Denne stilling er publiceret af Fredericia Kommune via jobnet.dk