Sygeplejerske/SSA Ikast - Akutpleje & Rehabilitering

Ikast-Brande Kommune søger afløsere til Akutfunktion og Korttidspladserne Bøgildlund med relevant sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske, SSA, ergoterapeut eller elev/studerende. Stillingen omfatter komplekse plejeopgaver som IV, sårpleje og terminalpleje samt samarbejde med eksterne myndigheder. Arbejdet kræver selvstændighed og evne til at håndtere dynamiske situationer. Ansøgningsfrist: 22. juni 2025.

Sygeplejerske stilling ved Ikast-Brande Kommune, Region Midtjylland

  • Ikast, Region Midtjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 22. juni 2026 — Om 7 dage
  • Oprettet: 15. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske



Jobopslag Bøgildlund

Har du lyst til at arbejde i et meningsfuldt miljø, hvor omsorg, faglighed og trivsel går hånd i hånd? Så er denne stilling måske noget for dig!

Korttidspladserne på Bøgildlund

Korttidspladserne har 24 borgerpladser fordelt på 2 afdelinger.

Vores team består af sygeplejersker, assistenter, terapeuter og en servicegruppe, som arbejder tæt sammen for at skabe de bedste forløb for borgerne.

Vi tilbyder rehabilitering og pleje til borgere, der i en midlertidig periode ikke kan være i eget hjem.

Desuden varetager vi akutfunktionen i Ikast-Brande Kommune, hvorfor vi har døgndækning af sygeplejersker. Har man akutvagten, tilbyder man sin hjælp på Korttidspladserne, når man ikke er ude at køre, men er ikke bundet af opgaver i huset samtidig med. Er man sygeplejerske og afløser, vurderes det ud fra kompetancer, om man kan tage akutvagter. Det er ikke et krav.

Borgerforløbene på Korttidspladserne spænder vidt fra borgere med ortopædiske, kirurgiske, neurologiske og medicinske lidelser samt palliative forløb.

  • Vi vægter samarbejde og en høj grad af borgerinddragelse.
  • Vi arbejder med relationel koordinering og personcentreret omsorg i forhold til alle vores borgerforløb.
  • Der udføres sygeplejespecifikke og komplekse opgaver på afdelingerne, bl.a. IV, sårpleje og terminalpleje.
  • Samarbejde og koordinering med myndighed, socialafdelingen, sygehus, praksislæger og lægevagten.

Vi søger dig, som:

  • Har en relevant sundhedsfaglig baggrund. F.eks. social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut, SSA-elev, spl. studerende. Er man elev / studerende skal man have bestået farmakologieksamen. For alle ansøgende faggrupper gælder, at opgaverne ligger i plejen og sker efter gældende kompetence skema.

Vores afløsere siger om jobbet:

Tarana, social- og sundhedsassistent:

”Jeg personlig kan godt lide at være afløser i Bøgildlund, fordi, som afløser på akutpladserne har jeg mulighed for løbende faglig udvikling og styrkelse af mine kliniske kompetencer i et meget komplekst og altid dynamisk arbejdsmiljø. Arbejdet her stiller ekstra krav til selvstændighed, ansvarlighed og evnen til at bevare overblik i skiftende og ofte meget komplekse situationer. Derudover kan jeg godt lide tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, og forståelsen for hvad sammenhængende patientforløb betyder i virkeligheden for borgere på et personligt plan. Der er et godt sted for en person, som ønsker sig faglig udvikling på flere dimensioner.”

Priya, sygeplejerske:

”Jeg er vent tilbage til sygeplejen efter 15 års pause. Jeg oplever en høj grad af inklusiv, hvor jeg bliver mødt med respekt og anerkendelse.

Der er stor fleksibilitet. Der er mange muligheder for at udvikle kompetencer. Arbejdspladsen er præget af høj faglighed, som inspirerer til konstant at lære og udvikle sig.

Gode, smilende og hjælpsomme kolleger, som bidrager til et positivt arbejdsmiljø og man behøver ikke være bange for at sige ”jeg har ikke kompetence nok.”

Ledelsen viser interesse for min trivsel og sikrer, at jeg har de nødvendige rammer for at lykkes og føle sig godt tilpas på arbejdspladsen. Det skaber en tryg og motiverende arbejdsplads, som jeg er stolt af at være en del af det.”

Serkan, sygeplejerske:

”Mit navn er Serkan Yilmaz, og jeg arbejder til dagligt som sygeplejerske på et mave-tarmkirurgisk sengeafsnit på sygehuset. Ved siden af mit arbejde er jeg sygeplejerskeafløser på Akutfunktion og Korttidspladserne Bøgildlund i Ikast-Brande Kommune.

Det, jeg synes er særligt spændende ved at være afløser på Bøgildlund, er muligheden for at arbejde i både den primære og den sekundære sektor. På sygehuset arbejder jeg i den sekundære sektor, hvor fokus ofte er på behandling og akutte indsatser. På Bøgildlund får jeg derimod et værdifuldt indblik i den primære sektor, hvor der er fokus på rehabilitering, observation, pleje og det nære sundhedsvæsen.

Jeg elsker at lære nyt og udvikle mine faglige kompetencer, og derfor giver det mig rigtig meget at opleve sygeplejen fra forskellige perspektiver. Som afløser møder jeg mange forskellige borgere og komplekse problemstillinger, hvilket gør hver vagt både lærerig og spændende.

For mig handler det om at udvide min erfaring, styrke min faglighed og blive en endnu dygtigere sygeplejerske. Derfor er jeg glad for at være en del af Bøgildlund, hvor jeg hele tiden får ny viden, nye udfordringer og mulighed for at udvikle mig.”

Ansøgning og kontakt

Du er også velkommen til en uforpligtigende snak, – eller møde vores personale, – f.eks. til fælles formiddagskaffe om onsdagen kl. 10 eller fælles (frivillig) kollegagymnastik om torsdagen kl. 9.45.

Ansøgningsfrist d. 22.6. 2025.

Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.


Denne stilling er publiceret af Ikast-Brande Kommune via jobnet.dk