SYGEPLEJERSKE SØGES TIL SUNDHEDSTEAMET I RUSMIDDELCENTER AARHUS

Sygeplejerske stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. august 2026
  • Oprettet: 15. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Da en af vores kollegaer går på barsel, søger vi en sygeplejerske til et barselsvikariat i Sundhedsteamet i Rusmiddelcenter Aarhus (RCA) med start den 01.10.2026.

Det er en tidsbegrænsede stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen fordelt på ugens fem hverdage i tidsrummet kl. 8.00 – 15.30. Ca. hver 6. torsdag vil arbejdstiden dog være fra kl. 9.45 – 17.15.

Kerneopgaven i RCA er, gennem tværfagligt samarbejde, at sikre den bedste medicinske – og socialfaglige behandling med fokus på den enkelte borger.

Som sygeplejerske i Sundhedsteamet er den primære funktion at administrere og udlevere substitutionsmedicin til borgere, der er indskrevet i medicinsk behandling samt arbejde helhedsorienteret med fokus på socialsygepleje til den meget brede borgergruppe.

Om jobbet:

  • Medicinudlevering og medicindosering
  • Bemanding af sundhedsklinik, hvor borgere kommer og får deres Buvidal-behandling, får foretaget EKG, urintest, sårpleje samt andre akutte opgaver
  • Bemanding af Ungeklinikken, hvor unge under 25 år kommer og får deres medicinske behandling samt stabile borgere over 25 år, som er i Buvidal-behandling
  • Medicinregnskab og medicinbestilling
  • Abstinensbehandling, for borgere indskrevet på Sumatravej, der ønsker hjælp til at stoppe med at drikke alkohol
  • Dagligt tværfagligt samarbejde med læger, socialfaglige kollegaer. Arbejdet med borgerne er ofte komplekst, hvilket fordrer at der er et tæt samarbejde med praktiserende læger, hospitaler, hjemmeplejen, kriminalforsorgen mv.

Derudover kan der opstå sundhedsfaglige opgaver på tværs af teams, som man skal være behjælpelig med.

Din profil:

Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske.

Derudover er det en fordel, at du:

  • Har interesse og gerne erfaring med addiktiv sygepleje
  • Har grundlæggende viden eller interesse for substitutionsbehandling
  • Er systematisk i din tilgang til arbejdet, samt i stand til at prioritere og bevare overblikket over dine og teamets opgaver
  • Har respekt og forståelse for målgruppen
  • Har erfaring med konflikthåndtering og deeskalering
  • Er professionel med stærke relationelle kompetencer og gode kommunikative egenskaber
  • Kan indgå i teamarbejde på tværs af faggrænser og har respekt for forskelligheder
  • Er reflekterende over dig selv og din praksis — både i teamet og på supervision

Derfor skal du vælge os:

  • Et fagligt spændende og udfordrende job
  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver inden for det socialsygeplejefaglige felt
  • Et job hvor du gør en forskel for borgerne og hjælper dem til en bedre
  • Mentor og introduktionsplan
  • Et professionelt og engageret team af kollegaer
  • Indflydelse på eget arbejde
  • Supervision
  • Recovery orienteret tilgang
  • Faglig udvikling
  • Godt humør og grin

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er med tiltrædelse den 01.10.2026. Stillingen er i gennemsnit 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden er placeret inden for tidsrummet kl. 08.00 – 15.30 på hverdage, dog vil arbejdstiden ca. hver 6. weekend være fra kl. 9.45 – 17.15.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:

Læs mere om centret på RCAs hjemmeside: RCA

Ansøgning:

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Du skal vedlægge ansøgning, cv samt relevante eksamensbeviser, udtalelser mm.

Ansøgningsfristen er den 19.08.2026. Vi forventer at afholde samtaler den 24.08.2026 kl. 09.00 – 15.00.

Om os:

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

19-08-2026

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk