Sygeplejerske med interesse for stomipleje søges til en fast stilling i Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Herning, Region Midtjylland
- Herning, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
- Oprettet: 8. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vil du være en del af et engageret og velfungerende team, hvor faglighed, udvikling og sammenhold er i fokus? I Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling søger vi en sygeplejerske med erfaring, gerne fra mave- og tarmkirurgi og lyst til, på sigt at blive tilknyttet vores stomiklinik.
Stillingen ønskes besat med opstart 1. august 2026 eller efter aftale.
Vi tilbyder dig
-
Et spændende og dynamisk speciale
, hvor du arbejder med akutte og planlagte kirurgiske patientforløb. Her møder du komplekse og varierede sygeplejeopgaver, der giver dig mulighed for at udvikle dine kliniske kompetencer og styrke din faglighed.
-
Et stærkt tværfagligt samarbejde
, hvor du dagligt arbejder tæt sammen med læger, terapeuter, diætister og andre faggrupper om det gode patientforløb.
God kommunikation og gensidig respekt i teamet gør samarbejdet effektivt og meningsfuldt.
-
Et teambaseret arbejdsmiljø
, hvor vi prioriterer at hjælpe hinanden og sikre en tryg og lærerig hverdag – både for nye og erfarne kolleger. Vi har fokus på faglig sparring, videndeling og refleksion, og du vil blive en del af en afdeling, hvor vi i fællesskabet håndterer udfordringer.
-
Et udviklingsorienteret arbejdsmiljø
, hvor der er kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling gennem undervisning, temadage, simulations- og scenarietræning samt mulighed for faglig fordybelse.
-
Indflydelse på din vagtplan
og har mulighed for at ønske. Du indgår i weekendvagt gennemsnitligt hver 3. uge og har mulighed for at afspadsere tillæg, så dit fremmøde kan reduceres fra 37 timer.
-
Et godt socialt fællesskab
, hvor vi værner om et positivt arbejdsmiljø og prioriterer det kollegiale samvær – både i og uden for arbejdstiden. Her er plads til både grin, faglighed og forskellighed.
Vi søger en sygeplejerske, der
- Har klinisk erfaring og trives med at arbejde i en kompleks og travl hverdag
- Har interesse i stomipleje og på sigt kan se sig selv som en del af teamet i stomiklinikken
- Er fagligt engageret, ansvarlig og har lyst til kontinuerligt at udvikle sig
- Har en positiv tilgang til forandringer og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Ser det som en naturlig del af jobbet at indgå i vejledning og undervisning af studerende og elever
Om afdelingen
Vi er en afdeling i udvikling med fokus på høj faglig kvalitet, godt kollegaskab og stærkt tværfagligt samarbejde. Vi prioriterer refleksion, trivsel og udvikling – og vi griner meget sammen i hverdagen.
Du kan læse mere om os her:
Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, RH Gødstrup
Introduktionsprogram til Mave- og tarmkirurgisk sengeafsnit
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Det er muligt at få tilsendt kompentenceprofil for sygeplejersker – kontakt os gerne.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske i Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit:
Annika Egholm tlf. 21 60 14 73
Gitte Kjær Damgaard, tlf. 23 99 84 55
Ansøgningsfrist:
21. juni 2026. Der afholdes løbende samtaler.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

