Sygeplejerske Knebel - Palliation & demens
Syddjurs Kommune søger en sygeplejerske til Klynge Midt – Knebel, der har faglig stolthed, evner til samarbejde og selvstændighed. Den ideelle kandidat besidder nysgerrighed og et refleksivt mindset samt vilje til at udvikle sygeplejen i et tværfagligt team, drevet af lederskab og bæredygtighed.
Sygeplejerske stilling ved Syddjurs Kommune - Knebel, Region Midtjylland
- Syddjurs, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 2. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 22. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Græsset er sjældent grønnere andre steder, men lige her mener vi faktisk det er tilfældet! Hvis du vægter høj trivsel, faglige specialopgaver og højt til loftet – så kommer du til at elske os.
Kan du se dig selv i et team, hvor vi vægter work – life balancen og hele tiden har fokus på fleksibilitet og trivsel? Og vil du udvikle din sygeplejefaglighed, have reel indflydelse på borgerforløb og samtidig have fleksibilitet i din hverdag? Så læs videre.
Hos os bliver du en del af en sygepleje i udvikling, hvor relationer, kontinuitet og borgernes selvbestemmelse er fundamentet. Sygeplejen spiller en central rolle, og du arbejder i tværfaglige, selvstyrende teams sammen med social- og sundhedspersonale, visitator og terapeut. Kulturen er præget af faglig nysgerrighed, sparring og højt til loftet. Du skal vide, at vi scorer højt på teamtrivsel og samarbejde med leder. Det gør vi fordi vi bliver set og hørt; og vi er gode til at tage imod kollegaer og give dem god til at lande i teamet.
Du bliver forløbsansvarlig og følger borgerne tæt – fra første vurdering til den samlede indsats. Vi prioriterer samarbejde, realistisk planlægning og et bæredygtigt tempo, så du kan skabe kvalitet, tryghed og sammenhæng i praksis. Dokumentation foregår i Cura, og du arbejder med elektronisk medicinhåndtering og digital planlægning, der understøtter din faglighed. Din arbejdsdag foregår i kommunal bil i de smukkeste omgivelser i og omkring Mols Bjerge.
Et stærkt sygeplejefagligt miljø
Vi prioriterer bl.a. den faglige udvikling gennem:
- Monofaglige sygeplejemøder hver 14. dag i vores eget team
- Månedlige sygeplejegruppe møder på tværs af vores klynge.
- Kvartalsmøder med sygeplejersker fra hele kommunen
- Sparring med specialister inden for bl.a. palliation, sår, demens og psykiatri
- Individuelt skræddersyet introduktionsforløb med vores egen interne kvalitetsansvarlige sygeplejerske
- Her er sparring en naturlig del af hverdagen.
Vi ved, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen. Derfor tilbyder vi:
- Meget fleksibel vagtplan
- Fleksibelt indmødetidspunkt og steder
- 37 timer eller timetal efter aftale
- Dagvagt med weekend hver 4. uge
Vi planlægger med respekt for din work-life balance – og finder løsninger, der fungerer i praksis.
Vi søger dig, der…
- Har faglig stolthed og trives med både selvstændighed og fælles ansvar
- Bidrager til en nysgerrig, støttende og humoristisk kultur
- Ser sparring som en naturlig del af høj faglig kvalitet
- Er refleksiv, struktureret og klar til at udvikle sygeplejen sammen med os
- Vil være en aktiv del af et tværfagligt, selvstyrende team
- Har gyldigt kørekort
Lyder det som noget for dig?
Mødested:
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Efter maksimalt 2 års ansættelse i borgerteams følger desuden et årligt tillæg på kr. 15.000 kr. Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Ansøgning og kontakt
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
jesha@syddjurs.dk
Ansættelsessamtaler holdes løbende
Ansøgningsfrist onsdag d. 22. marts 2026
Opstart: 1. maj eller efter aftale
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”.
Vi planlægger med respekt for både drift og privatliv – og finder løsninger, der fungerer i praksis.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Samtaler
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Denne stilling er publiceret af Syddjurs Kommune via jobnet.dk

