Sygeplejerske Hornslet - Borgercentreret helhedspleje
En sygeplejerske til Borgerteam Hornslet skal bidrage til tværfaglig helhedspleje og rehabiliterende indsatser i selvstyrende borgerteams. Du arbejder selvstændigt og i samarbejde med SOSU-personale, visitator og terapeut, med fokus på kontinuitet, kvalitet og borgernes selvbestemmelse. Erfaring med IT og kørekort er påkrævet. Dagvagt på 30-37 timer ugentlig. Ansøgningsfrist: 22. maj 2026.
Sygeplejerske stilling ved Syddjurs Kommune - Hornslet, Region Midtjylland
- Hornslet, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 22. maj 2026
- Oprettet: 30. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Borgerteam Hornslet søger en engageret sygeplejerske. Brænder du for at gøre en forskel for borgerne med fokus på kontinuitet, kvalitet, sammenhæng og selvbestemmelse – så læs videre!
I Sundhed og Ældre i Syddjurs Kommune arbejder vi med tværfaglige og selvstyrende borgerteams, som skal skabe mere kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i plejen samt øget selvbestemmelse for borgerne.
Vi søger pr. 1. juli eller efter aftale en sygeplejerske, der vil være med til at udvikle det nære sundhedsvæsen i en af Danmarks smukkest beliggende kommuner. Stillingen er i dagvagt på 30-37 timer ugentlig med arbejde hver 4. weekend.
Om jobbet:
Som sygeplejerske i vores borgerteam vil du:
- Arbejde i et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter samt en fast tilknyttet visitator og terapeut.
- Bidrage til sygeplejefaglig helhedspleje og rehabiliterende indsatser omkring det enkelte menneske – herunder vurdering, behandling, forebyggelse og opfølgning.
- Planlægge, koordinere og levere hjælpen til borgerne med høj grad af frihed, støttet af kommunens specialister.
- Udøve dagligt klinisk lederskab og handle selvstændigt i plejen af borgerne – både i egen praksis og i samarbejde med teamet.
Vi tilbyder:
- En sygepleje i udvikling med fokus på åbenhed og dialog
- En kollegial gruppe, der glæder sig til at byde dig velkommen
- En organisation, der sætter borgeren i centrum
- En kommune, der værdsætter tværfaglighed og nytænkning
- God introduktion og mulighed for at præge dit eget arbejde
- Indflydelse på egen vagtplan
- Fokus på høj faglig kvalitet
- Månedlige sygeplejemøder med undervisning, sparring, kompetenceudvikling og kvalitetssikring
- Rum til forskellighed og mulighed for at sætte dit eget præg på sygeplejen
Vi ønsker os af dig:
- Du brænder for dit fag og har lyst til at gøre en forskel
- Du trives med mange bolde i luften og kan prioritere opgaverne
- Du indgår aktivt i det tværfaglige og rehabiliterende samarbejde
- Du er omstillingsparat, fleksibel og arbejder reflekterende
- Du arbejder selvstændigt og omhyggeligt
- Du har gode kommunikationsevner
- Du arbejder målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse
- Du har erfaring med IT og er åben for at lære nye IT-løsninger og velfærdsteknologi
- Du har kørekort, da der køres mange kilometer dagligt
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist: 22. maj 2026.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Samtaler
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Denne stilling er publiceret af Syddjurs Kommune via jobnet.dk

