Sygeplejerske hjemmepleje Frederikshavn - Barselsvikariat

Frederikshavn Kommune søger en sundhedsfaglig koordinator til Sæby Hjemmepleje i et barselsvikariat med efterfølgende fast stilling som afløser-koordinator. Du skal have autorisation som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, flair for planlægning og koordinering samt gode samarbejdsevner. Dine opgaver omfatter at besvare opkald, disponere vagtruter, uddelegere arbejdsopgaver og samarbejde tæt med visitatorer og kollegaer. Ansøgningsfrist: 21. maj 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland

  • Frederikshavn, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. maj 2026
  • Oprettet: 23. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Vil du være med til at forme fremtidens hjemmepleje i Sæby?Vil du spille en central rolle i udviklingen af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og kvalitet går hånd i hånd? Motiveres du af at gøre en konkret forskel – både for borgere og kollegaer – og har du lyst til at være med til at gøre Sæby Hjemmepleje til den bedste enhed i Frederikshavn Kommune?

Så har du en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, så er det måske dig vi søger som vores nye koordinator i et barselsvikariat, men i fast stilling som afløser-koordinator efterfølgende.

En arbejdsplads i udvikling

Vi udvikler vores praksis, så den i endnu højere grad tager udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og ressourcer, og hvor samarbejde på tværs af faggrupper bliver nøglen til at lykkes.

Hos os arbejder vi i faste teams, hvor relationer og kontinuitet er i fokus – både for borgere og medarbejdere – hvor den faglige vurdering altid kommer først. I hverdagen får du mulighed for at følge borgerne tæt, indgå i faglig sparring og tage aktivt del i beslutningerne i dit team.

Vi bruger Triage som et fælles redskab til tidlig opsporing og forebyggelse af unødvendige indlæggelser. Vores tilgang er rehabiliterende – vi tror på borgernes egne ressourcer og støtter dem i at bevare eller genvinde deres selvstændighed.

Vi dokumenterer i Cura Systematic og arbejder ud fra Fællessprog III.

Om stillingen

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i dagvagt – men vi lytter til hvis du har et andet ønske. Der vil forekomme enkelte dækninger i forbindelse med helligdage.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Besvare opkald til hjemmeplejen og være stemmen udad til
  • Disponere og planlægge dag-, aften- og nattevagtsruter. Vi er 2 koordinator der deles om disse, 29 dagsruter, 10 aftenruter og 3 natteruter
  • Uddelegere og prioritere arbejdsopgaver med fokus på at sikre en stabil og sammenhængende drift
  • Koordinere opgaver i tæt samarbejde med anden koordinator
  • Indgå i tæt samarbejde med visitatorer, borgere, pårørende, ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Understøtte kollegaer og bidrage til faglig refleksion og læring
  • Bidrage aktivt til en gruppe, hvor vi hele tiden lærer, justerer og udvikler os
  • Bidrage i praksis ved akut behov

Vi søger dig, der

  • Har autorisation som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent
  • Har flair for planlægning og koordinering og kan møde nogle dage kl 6
  • Har måske allerede erfaring som koordinator eller lignende funktion
  • Tager ansvar og skaber følgeskab
  • Trives i en hverdag med mange kontaktflader og skiftende opgaver
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt og anerkendende
  • Ønsker at bidrage aktivt til udvikling og kvalitet i hjemmeplejen

Vi tilbyder

  • Et godt og dynamisk arbejdsmiljø
  • En velfungerende og engageret personalegruppe
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglighed, godt humør og åben dialog
  • Et tæt samarbejde med borgerne omkring kerneopgaverne
  • Et arbejdsfællesskab med stort fokus på forebyggelse og en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens ressourcer og handlemuligheder understøttes

Yderligere oplysninger

  • Ansættelse: 1. august 2026 eller snarest muligt
  • Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst
  • Bemærk: Straffeattest skal vises, og vi indhenter referencer efter aftale
  • Har du yderligere spørgsmål, kontakt: assisterende leder Jeanette Brix på 98456046 eller på mail jebr@frederikshavn.dk, eller leder Dorte Munk på 98456578 eller på mail domu@frederikshavn.dk
  • Ansøgningsfrist den 21. maj 2026.

Denne stilling er publiceret af Frederikshavn Kommune via jobnet.dk