Sygeplejerske geriatri Aalborg - Akutte indsatser
Sygeplejersker til Anneshave Midlertidige Pladser søges til ansættelse pr. 1. august 2026. Du skal mestre basal og specialiseret sygepleje, agere i akutte situationer og kunne arbejde tværfagligt med komplekse patientforløb. Stillingen kræver ansvarsbevidsthed, klinisk beslutningsevne og evne til at bevare overblikket ved højt tempo. Du bliver del af et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på udvikling og kvalitet. Ansøgningsfrist: 24. juni 2026.
Sygeplejerske stilling ved www.aalborg.dk, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 24. juni 2026
- Oprettet: 4. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Er du sygeplejersken, der trives i en hverdag med faglighed, ansvar og tæt samarbejde?På Anneshave tilbyder vi en meningsfuld hverdag, hvor tempoet kan være højt, relationerne er vigtige og udvikling sker i fællesskab.Vil du skabe meningsfulde patientforløb og være en del af en arbejdsplads i spændende udvikling?
Hvem er vi?
Hos Anneshave Midlertidige Pladser bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab – både mono- og tværfagligt. Vi arbejder tæt sammen hver dag med et klart fokus på kerneopgaven og på at skabe de bedste forløb for vores patienter.
Anneshave er en del af Det Nære Sundhedsvæsen sammen med Gug Midlertidige Pladser og Akuttilbuddet.
Det Nære Sundhedsvæsen står midt i spændende forandringer, og med sundhedsreformen i 2027 bliver de midlertidige pladser på Anneshave og Gug Midlertidige Pladser samt de akutte pladser på Akuttilbud Aalborg til sundheds- og omsorgspladser.
Det betyder, at du som sygeplejerske på Anneshave Midlertidige Pladser er med i den udvikling, der sker omkring den kommende sundhedsreform og udviklingen inden for sygeplejerskens virksomhedsområde.
Hos os får du en hverdag med højt tempo og stor variation. Vi har 48 midlertidige pladser og et markant patientflow, hvor du møder patienter fra alle specialer.
Vi adskiller os ved, at ingen bor her fast – patienterne er her til afklaring. De fleste kommer fra Regionen og er ofte multisyge og komplekse både somatisk, psykiatrisk og socialt.
Vi modtager patienter fra 18 år og opefter. Selvom hovedgruppen er ældre og ofte geriatriske, ser vi også stadig flere yngre patienter. Du møder derfor mennesker i alle livsfaser og med vidt forskellige sociale kompleksiteter.
Det kræver, at du trives i et miljø, hvor ingen dage er ens, og hvor skarpe vurderinger og hurtige, professionelle indsatser er en helt central del af arbejdet.
Det sociale barometer på Anneshave:
Vi er en personalegruppe, der værner om det sociale arbejdsmiljø. Her er det prioriteret, at der en tradition for: fredagsboller, sommerfester og julefrokoster – og plads til at man kan være både fagligt kompetent og have det sjovt sammen.
Hvis du har lyst til at blive en del af en arbejdsplads med:
- Høj faglighed og fokus på udvikling.
- Godt og respektfuldt samarbejde.
- Trygt arbejdsmiljø.
- Inviterende fysiske rammer.
- Engagerede kolleger.
- Et stærkt socialt fællesskab.
- Tværfaglighed.
- Synlig ledelse med sundhedsfaglig baggrund.
… kan du se dig selv og tør du udfordre os på ovenstående med fokus på at skabe udvikling og fremme kvalitet?
Så skal vi høre fra dig – lige nu!
Lidt om stillingen:
Kan du sige ja til dette?
- “Jeg vil være tæt på kerneopgaven og spille en rolle i plejen og behandlingen – også når patientforløbene er komplekse og kræver skarp klinisk beslutningsevne.”
- “Jeg vil bruge min faglighed aktivt og mærke, at den gør en forskel – hver dag.”
- “Jeg trives med ansvar, initiativ og et tæt tværfagligt samarbejde.”
Så er det præcis det, vi kan tilbyde.
Det kan vi tilbyde dig
- Et ambitiøst tværfagligt fællesskab med fokus på kvalitet og udvikling.
- En dynamisk hverdag med høj kompleksitet og mulighed for at anvende og udvikle din faglighed.
- En struktureret arbejdsdag præget af samarbejde, god energi og faglig sparring – og hvor du aldrig står alene.
- Mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor kurser og uddannelse.
- En onboarding med fokus på dig og dine forventninger til din opstart samt din faglige erfaring. Det er med værdibaseret tilgang, så du bedst muligt får en god start hos os.
- Du tilbydes at deltage i relevante introduktionsmoduller.
Det praktiske
Vi søger sygeplejersker til ansættelse pr. 1/8-26 eller efter aftale.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer. Arbejde hver 4. weekend i tidsrummet kl. 6.30–12.30 Hverdagsvagter kl. 7–15 eller 10–18.
Særlige hovedopgaver:
- Sikre professionel pleje og behandling – og skabe trygge og sammenhængende patientforløb med mange forskellige behov.
- Bidrage aktivt fagligt – og kvalificere vurderinger og indsatser i dit kompetenceområde.
- Arbejde reflekterende og samarbejde tæt – i et arbejdsmiljø, hvor vi bruger hinandens styrker.
- Tage klinisk lederskab og sætte retning – så indsatserne bliver målrettede, strukturerede og meningsfulde.
- Være et fagligt forbillede – og bidrage til kvalitet og udvikling i vores fælles praksis.
Faglige kompetencer:
Vi forventer, at du:
- Mestre basal sygepleje og kan yde specialiseret sygepleje på individuelt niveau.
- En sygeplejerske som kan agere i det akutte felt og kan udføre ABCDE på fagligt højt niveau.
- Kan oplære og understøtte kompetenceudvikling hos øvrige faggrupper repræsenteret på Anneshave.
- Kan facilitere og sikre høj kvalitet i Aalborg Kommunes indsatser for tidlig opsporing.
- Kan bevare overblikket i samarbejde med mange aktører.
- Bidrager aktivt i både mono- og tværfaglig sparring, refleksion samt samarbejde.
- Prioriterer god og præcis dokumentation (kendskab til CURA er en fordel, men ikke et krav)
Personlige kompetencer:
Vi lægger vægt på, at du:
- Er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket – også når tempoet er højt.
- Kommunikerer tydeligt og respektfuldt.
- Er selvstændig samt skarp i at arbejde i teams.
- Er nysgerrig og positiv over for nye tiltag.
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø og en fælles retning.
- Holder fokus på kerneopgaven og sikrer kvalitet i opgaveløsningen.
Arbejdsstedets adresse:
Du er velkommen til at kontakte assisterende sygeplejefaglig leder Nadia Palsgaard på tlf. 2081 8447 eller sygeplejefaglig leder Else Marie Bergman på tlf. 2095 3364 Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist er den 24. april 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Søg jobbet” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder – Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
www.aalborg.dk/job-og-karriere/" target="_blank" rel="nofollow noreferrer">Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Denne stilling er publiceret af www.aalborg.dk via jobnet.dk

