Sygeplejerske/Ergoterapeut OPUS København - Psykose

Bispebjerg Hospital søger sygeplejerske eller ergoterapeut til OPUS N, et tværfagligt ambulant behandlingstilbud for unge voksne med debuterende psykose. Du skal arbejde som primærbehandler med kognitivt-adfærdsterapeutisk

Sygeplejerske stilling ved Bispebjerg Hospital - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. september 2026
  • Oprettet: 31. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske



Nu har vi en ledig stilling i OPUS N og inviterer både sygeplejersker og ergoterapeuter til at søge denne attraktive stilling i vores fantastiske OPUS-hus. Der er nu en oplagt mulighed for at blive en del af det dynamiske og fagligt udviklende fællesskab i de attraktive lokaler på Lersø Parkallé, som byder på et godt læringsmiljø for både nyere og mere erfarne personaler. OPUS-København flyttede for 4 år siden ind i et samlet OPUS-hus hvor de tidligere bydelsteam under Psykiatrisk Center København nu er samlet i et hus med 4 selvstændige teams, aktuelt er det team N der søger en ny kollega.

Hvad er OPUS?

OPUS er et 2-årigt tværfagligt, ambulant behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykose. Behandlingen er kognitivt-adfærdsterapeutisk funderet. Det aktuelle tværfaglige team i OPUS N består af speciallæge i psykiatri, sygeplejersker, ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver. Det er et team kendetegnet ved stor professionalisme, et godt og engageret miljø og særdeles godt samarbejde.

Hvad skal du lave?

Ligesom øvrige faggrupper i OPUS er den primære opgave for sygeplejersken og ergoterapeuten i et OPUS team at arbejde som primærbehandler (kontaktperson). Meget i primærbehandler-arbejdet er samtalebåret og relationsbaseret. Primærbehandlerfunktionen har ydermere en koordinerende rolle i forhold til varetagelse og planlægning af det 2-årige behandlingsforløb, herunder samarbejde med både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud). Der arbejdes assertivt med ansvar for kontakt-fastholdelse og kontakten til patienterne kan også foregå som hjemmebesøg. Der lægges stor vægt på inddragelse af pårørende, som inviteres til samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper. Udover primærbehandlerfunktionen indgår en sygeplejerske og en ergoterapeut i OPUS-huset i undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende, samt varetager monofaglige opgaver.

Hvad er vores forventninger til dig?

  • Autoriseret sygeplejerske eller ergoterapeut
  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser
  • Gerne erfaring fra ambulant psykiatri
  • Socialt engagement og faglig begejstring for den kognitive adfærdsterapeutiske samtale
  • Indgå i OPUS gruppetilbud (herunder psykoedukation og social færdighedstræning)
  • Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et åben og udviklende fagligt og kollegialt fællesskab
  • Grundig introduktion til arbejdet og OPUS konceptet
  • En varieret arbejdsdag med selvstændig planlægning af din egen arbejdsdag
  • Arbejdstider primært fra 8:30-16.
  • Mulighed for at varetage en bred vifte af både tvær- og monofaglige opgaver
  • Fast supervision i teamet
  • Et OPUS hus med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, tilknytning til forskning og en generel høj faglighed
  • For sygeplejerske; regelmæssig in-house sygeplejerskemøder
  • Mulighed for 1-årig uddannelse i KAT-psykose for tværfaglige kontaktpersoner, og mulighed for uddannelse i social færdighedstræning (SFT) og flerfamilegruppe (FFG)
  • For sygeplejerske; tilbud om kliniskvejleder uddannelse
  • Let adgang til og sparring med OPUS ledelsen og kollegaer i huset
  • Speciallæger i alle teams

Opkvalificering i forbindelse med integreret dobbeltdiagnose behandling og vagtarbejde I Region Hovedstaden implementeres aktuelt et nyt integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik). Dette er også en opgave i OPUS, og giver en særlig mulighed for at yderligere at udvikle og udfordre dig selv fagligt. Opgaverne i det nye behandlingstilbud skal vi løfte i fællesskab, og der vil i den forbindelse foregå en opkvalificering af alle medarbejdere, som du kan se frem til.

Løn- og ansættelsesforhold

Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale. Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område – 32.17.1. Som ergoterapeut ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre – 33.21.1. Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig. Søg stillingen via linket her på siden, senest d. 18. september 2026. Du bedes uploade ansøgning med CV, eksamens-, og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m. Samtaler forventer vi at afholde d.

21.september 2026

i tidsrummet 9-12.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte: teamkoordinator Ayoe Jensen, mobil: 51 52 74 18 eller afsnitsleder Marianne Melau, mobil: 21 58 91 10

Om Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret. Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet. Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri. Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Denne stilling er publiceret af Bispebjerg Hospital via jobnet.dk