Sygeplejerske endokrinologi Odense - Universitets Hospital
Odense Universitets Hospital søger en sygeplejerske til sengefællesskabet MCS i en toårig uddannelsesstilling på 30–37 timer ugentligt. Du bliver del af et team med høj faglighed og arbejder inden for tre specialiserede områder: endokrinologi, reumatologi og medicinsk gastroenterologi. Stillingen omfatter struktureret introduktion og oplæring med mentorer, statussamtaler og relevante kurser. Vi søger en kandidat, der brænder for klinisk sygepleje, er nysgerrig og motiveret for udvikling, og som bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø. Ansøgningsfrist: 22. april 2026.
Sygeplejerske stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Der er 2 ledige stillinger
- Oprettet: 25. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 22. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Har du lyst til at arbejde i en afdeling, hvor faglighed, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd? Så søger vi en sygeplejerske til sengefællesskabet MCS med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er på 30–37 timer om ugen, alt efter dine ønsker, med vagt hver 2. eller 3. weekend. Sengefællesskabet MCS består af to afsnit, MCS1 og MCS2, med i alt 34 sengepladser. På det nye OUH samles afsnittene i ét fælles sengeafsnit. Som sygeplejerske hos os bliver du ansat i en toårig uddannelsesstilling. Det betyder, at du får et skræddersyet introduktions- og oplæringsforløb med hyppige statussamtaler, tilknyttede mentorer og relevante kurser, der understøtter din faglige og personlige udvikling.
Hvem er vi?
Sengefællesskabet MCS rummer tre specialiserede teams:
- Endokrinologisk team
- Reumatologisk team
- Medicinsk gastroenterologisk team
Her varetager vi højtspecialiseret behandling af patienter med blandt andet:
- diabetes og andre endokrinologiske lidelser
- gigt- og bindevævssygdomme
- sygdomme i mave-tarm-kanalen
Du bliver tilknyttet ét til to specialer som din faglige base. På sigt forventer vi, at du har lyst til at udvikle kompetencer inden for øvrige specialer. Ved ansættelse vil du i første omgang blive tilknyttet enten det endokrinologiske eller reumatologiske speciale.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en engageret personalegruppe, hvor vi prioriterer både faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder:
- engagerede og erfarne kolleger med høj faglighed
- et struktureret introduktions- og oplæringsforløb med undervisning i specialerne
- tæt sparring og fokus på din udvikling
- et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, trivsel og humor
- en nærværende og anerkendende ledelse, der støtter dig i hverdagen
Vi søger en sygeplejerske, der
brænder for klinisk sygepleje, er nysgerrig, ansvarlig og motiveret for læring og udvikling, trives med at arbejde engageret og fordybe sig i sit fag, bidrager aktivt til et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.
- brænder for klinisk sygepleje
- er nysgerrig, ansvarlig og motiveret for læring og udvikling
- trives med at arbejde engageret og fordybe sig i sit fag
- bidrager aktivt til et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, er ikke afgørende. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at være en del af vores afdeling. Din oplæring tilpasses dine kompetencer og erfaringer, og du får tilknyttet 1–2 mentorer, som støtter dig i din udvikling.
Hør mere om stillingen
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Riddersholm eller oversygeplejerske Julie Jakobsgaard, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi tilbyder også gerne en rundvisning og en uformel snak, så du får de bedst mulige forudsætninger for at vurdere, om stillingen er den rette for dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 22. april. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag via linket i jobannoncen.
Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk

