Sygeplejefaglig leder Aalborg - Sundheds- og Omsorgspladser
Aalborg Universitetshospital søger en ledende oversygeplejerske til Sundheds- og Omsorgspladserne i Støvring. Du skal have autorisering som sygeplejerske og ledelseserfaringer. Stillingen omfatter fagligt, personalemæssigt og driftsmæssigt ansvar for 12 pladser med fokus på observation, behandling, pleje og rehabilitering. Du skal sikre høj faglig kvalitet, skabe sammenhængende borgerforløb på tværs af sektorer og understøtte et stærkt fagligt miljø. Ansøgningsfrist: 9. november 2026.
Ledende sygeplejerske stilling ved Aalborg Universitetshospital Syd, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. november 2026
- Oprettet: 9. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ledende sygeplejerske
Vil du stå i spidsen for et vigtigt borgernært sundhedstilbud og være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen?
Her får du mulighed for at kombinere ledelse af medarbejdere, faglig kvalitet og drift med udviklingen af borgernære sundhedstilbud. Du bliver en del af en ny afdeling med ambitioner om at skabe mere sammenhængende forløb for borgere med komplekse sundhedsbehov.
Vi søger en erfaren sygeplejefaglig leder, der kan skabe retning, følgeskab og resultater. En leder, der møder mennesker med respekt og ordentlighed, men som samtidig tør stille krav, træffe beslutninger og tage ansvar for både medarbejdere, kvalitet og drift, og som arbejder ud fra Regionens ITOP-værdier (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme).
Stillingen kræver en leder, der kan sikre stabil drift, skabe følgeskab blandt medarbejderne og samtidig bidrage aktivt til at styrke Sundheds- og Omsorgspladsernes rolle i det nære sundhedsvæsen.
Om stillingen
Som ledende oversygeplejerske får du det faglige, personalemæssige og driftsmæssige ansvar for Sundheds- og Omsorgspladserne i Støvring.
Pr. 1. januar 2027 overgår 12 sundheds- og omsorgspladser til Aalborg Universitetshospital og bliver en del af Afdeling for Borgernær Sundhed. Her tilbydes observation, behandling, pleje, rehabilitering og koordinering til borgere med komplekse sundhedsfaglige behov, hvor samarbejde på tværs af sektorer er afgørende for et sammenhængende forløb.
Tilbuddet bygger på en rehabiliterende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og muligheder for mestring. Sygeplejen tager afsæt i Fundamentals of Care (FoC) som begrebsramme og arbejder målrettet med at integrere borgerens fysiske, psykiske og relationelle behov i pleje og behandling.
Du bliver en del af ledergruppen i Afdeling for Borgernær Sundhed og får en central rolle i samarbejdet med Rebild Kommune, almen praksis og hospitalets øvrige afdelinger. Du får ansvaret for en engageret medarbejdergruppe med høj faglighed. En vigtig ledelsesopgave bliver at understøtte et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, kompetenceudvikling, tillid og fælles ansvar er fundamentet for opgaveløsningen. En væsentlig del af opgaven bliver at skabe stærke relationer og sikre sammenhængende forløb for borgerne gennem et tæt samarbejde med Rebild Kommune, almen praksis og hospitalets øvrige afdelinger.
Opgaven består blandt andet i at:
- skabe retning, følgeskab og en kultur præget af høj faglighed, tværfagligt samarbejde, ansvarlighed og gensidig tillid
- udvikle og fastholde høj faglig kvalitet og patientsikkerhed
- sikre attraktive lærings- og udviklingsmiljøer for medarbejderne
- understøtte trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø
- sikre sammenhængende borgerforløb på tværs af sektorer
- skabe balance mellem kvalitet, aktivitet, arbejdsmiljø og ressourcer
- bidrage aktivt til udviklingen af Sundheds- og Omsorgspladserne og Afdeling for Borgernær Sundhed
Vi søger en leder, der
- har autorisation som sygeplejerske og erfaring med ledelse
- motiveres af at skabe resultater gennem andre og har erfaring med at sætte retning, skabe følgeskab og sikre, at beslutninger bliver omsat til handling
- formår at balancere hensynet til medarbejdere, kvalitet, drift og samarbejdspartnere, også når opgaven er kompleks, og interesserne er mange
- skaber tillid gennem nærvær, tydelighed og ordentlighed og har mod til at adressere udfordringer, træffe beslutninger og stå fast, når situationen kræver det
- ser værdien i dialog, samarbejde og involvering, men har også handlekraften til at skabe fremdrift
- har en lederuddannelse eller er indstillet på at gennemføre en lederuddannelse
- kan skabe tryghed gennem tydelig ledelse, samle mennesker om fælles mål og tage ansvar for både de daglige resultater og den langsigtede udvikling
Om Afdeling for Borgernær Sundhed
Afdeling for Borgernær Sundhed er en ny afdeling på Aalborg Universitetshospital med funktioner på tværs af syv kommuner i Sundhedsråd Limfjorden. Vi arbejder for et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgere oplever trygge og koordinerede forløb på tværs af sektorer. I tæt samarbejde med kommuner, almen praksis og hospitalets øvrige afdelinger udvikler vi nye borgernære sundhedstilbud, som understøtter intentionerne i Sundhedsreformen om behandling tættere på borgernes hverdag.
Som leder bliver du en del af en afdeling, der fortsat er under udvikling, men som samtidig skal levere høj kvalitet hver eneste dag. Derfor søger vi ledere, der både kan udvikle og drifte, skabe relationer og resultater og holde fokus på det, der er vigtigst: borgerne og patienterne.
Praktiske oplysninger
Ansættelse pr. 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: 9. november 2026 og ansættelsessamtaler afholdes d. 16. november 2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Bente Fisker på telefon 25 46 33 72 eller mail b.fisker@rn.dk.
Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitetshospital Syd via jobnet.dk

