Sygepleje Vojens - Klinisk lederskab
Haderslev Kommune søger en sygeplejerske til teamsygeplejen i Vojens, der prioriterer borgernes behov og kan arbejde selvstændigt med faglighed og dokumentation i fokus. Du skal have bredt sygeplejefagligt kompetencefelt, være teamspiller og kunne tilrettelægge egen arbejdsdag. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt med weekendvagt hver fjerde weekend. Ansøgningsfrist: 24. april 2026.
Sygeplejerske stilling ved Haderslev Kommune - Vojens, Region Syddanmark
- Vojens, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 24. april 2026
- Oprettet: 7. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Ønsker du en hverdag, hvor du gør en forskels for borgere og pårørende i et tæt tværfagligt samarbejde og hvor din fornemmeste opgave er, at sikre den bedste sygepleje til borgerne i eget hjem?
Dine opgaver
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du som sygeplejerske spiller en central rolle for dine kolleger i teamet, men samtidigt har et tæt og stort monofagligt samarbejde med dine sygeplejerskekolleger i huset.
I Haderslev Kommune organiserer og indretter vi os så vidt muligt efter de mennesker, som vi hjælper og støtter. Med tilgangen ”Værdifuld hverdag” lægges der op til, at vi som kommune møder mennesker med respekt og nysgerrighed. Vi tager så vidt muligt hensyn til borgerens ønsker, livshistorie og mestringsevne og vores ambition er at skabe sammenhæng og synergi for borgere, pårørende og medarbejdere.
Du får:
- ansvar for at tilrettelægge din egen arbejdsdag
- en arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel, medinddragelse og fællesskab
- kollegial og ledelsesmæssig sparring
- en arbejdsplads, hvor den faglige dokumentation prioriteres
- individuelt tilrettelagt introduktion understøttet af erfarne kollegaer
- dygtige kolleger med høj faglighed og stort engagement
- socialt fællesskab.
Vi ønsker en kollega, der:
- synes, at borgeren er den allervigtigste medspiller
- prioriterer at samarbejde med borgerne, ud fra borgernes behov
- har et bredt sygeplejefagligt kompetencefelt og kan tage klinisk lederskab
- er teamspiller
- har forståelse for vigtigheden af dokumentationens betydning for patientsikkerheden
- er mulighedsorienteret
- kan lytte, er let at inspirere og tager ansvar.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller snarest.
Stillingen er på 37 timer. Vi vægter en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og gør derfor hvad vi kan, for at sikre fleksibilitet og lydhørhed.
Weekendvagt hver 4. weekend, 8 timers vagter. Primært dagvagt, men der må forventes enkelt aften- eller nattevagter over 4 uger. Hvis man ønsker flere aften eller nattevagter, kan det også imødekommes.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. april 2026.
Om Haderslev Kommune
Denne stilling er publiceret af Haderslev Kommune via jobnet.dk


