Sygepleje Silkeborg - Helhedspleje & rehabilitering
Silkeborg Kommune søger to sygeplejersker til faste stillinger hos Alderslyst. Du udfører sygepleje i borgernes hjem og i klinikken, foretager selvstændige faglige vurderinger og samarbejder tværfagligt. Arbejdsdagen er varieret med rehabiliterende, komplekse og kompenserende forløb. Du bliver del af et kollegialt fællesskab med høj faglighed og fokus på udvikling. Ansøgningsfrist: 17. august 2026.
Sygeplejerske stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland
- Silkeborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 17. august 2026
- Oprettet: 13. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vil du arbejde tæt på borgerne, bruge din faglighed bredt og være en del af et stærkt kollegialt fællesskab?
to sygeplejersker til faste stillinger
Hos os får du mulighed for at udøve sygepleje med udgangspunkt i borgerens hverdag – enten i borgerens eget hjem eller i vores sygeplejeklinik. Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stort engagement og fokus på både trivsel, udvikling og kvalitet.
Derfor skal du vælge os
Fordi vi tror på, at de bedste borgerforløb skabes gennem stærke relationer, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø.
Hos os:
- bliver du en del af et hus med fokus på både borger- og medarbejdertrivsel
- arbejder du med sygepleje til borgere i eget hjem og i sygeplejeklinikken
- møder du en spændende alsidig borgergruppe i alle aldre. (18+)
- er borgerforløbene en blanding af kortvarige og langvarige forløb
- har vi fokus på kontinuitet, kvalitet og helhed i borgerforløbene
- prioriterer vi tværfagligt samarbejde og faglig sparring højt
- får du frisk luft i arbejdstiden, da vi cykler til borgerne i dagtimerne på hverdage
- står du aldrig alene – vi hjælper hinanden og lykkes sammen
- får du mulighed for at være med til implementeringen af helhedsplejen i Silkeborg Kommune
Dine arbejdsopgaver
Du får en spændende og varieret hverdag, hvor du blandt andet skal:
- udføre sygeplejefaglige indsatser i borgernes hjem og/eller i sygeplejeklinikken
- arbejde med skiftende fokus på rehabiliterende, komplekse og kompenserende forløb
- foretage selvstændige sygeplejefaglige vurderinger og planlægge indsatser
- samarbejde tværfagligt og tværsektorielt for at skabe sammenhængende borgerforløb
- dokumentere i Nexus (vi sørger for en grundig introduktion, hvis du ikke kender systemet)
- udøve klinisk lederskab og sikre kvalitet i forløbene
- koordinere og planlægge opgaver i tæt samarbejde med kollegerne
Vi søger dig, der
- brænder for sygepleje tæt på borgerens hverdag
- trives med både ansvar og selvstændighed
- værdsætter tværfagligt samarbejde
- har erfaring – eller mod på at lære nyt
- kan bevare overblikket i en varieret arbejdsdag
- kommunikerer klart og professionelt
- ønsker faglig udvikling og bidrager aktivt til fællesskabet
- ønsker at være med til at skabe et godt arbejdsmiljø
- kan tiltræde senest 1. oktober 2026
Vi tilbyder
- fast stilling på 37 timer ugentligt
- en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt sammenhold og stabil drift
- stor indflydelse på planlægning af din arbejdsdag inden for de givne rammer
- et stærkt fagligt fællesskab med sparring, videndeling og udviklingsmuligheder
- en varieret hverdag med både selvstændigt arbejde og tæt kollegial støtte
- tæt samarbejde med dygtige kolleger og samarbejdspartnere
- et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for borgerne
- primært dagvagter med enkelte aftenvagter
- weekendvagt hver 4. weekend (ekstra weekendvagter kan forekomme i ferieperioder)
- en tryg og grundig introduktion, så du kommer godt fra start
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os.
Daglig leder
(Agnete holder ferie i uge 32 og 33.)
Fællestillidsrepræsentant (FTR)
(Vibe holder ferie i ugerne 30, 31 og 32)
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 17. august 2026
Ansøg
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk

