Sygepleje Ribe - Demensspecialist Esbjerg kommune
Esbjerg Kommune søger sygeplejersker til borgernær sygepleje med rehabiliterende tilgang og klinisk lederskab. Du arbejder selvstændigt og teamorienteret med komplekse borgerforløb, koordinering og dokumentation. Kørekort er påkrævet. Stillingerne er på 37 timer ugentligt, fortrinsvis dagvagt. Ansøgningsfrist: 20. maj 2026.
Sygeplejerske stilling ved Esbjerg kommune - Ribe, Region Syddanmark
- Ribe, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 20. maj 2026
- Oprettet: 6. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Er du en faglig engageret og dynamisk sygeplejerske, der brænder for den borgernære sygepleje og ser muligheder i en omskiftelig hverdag – så er det dig vi søger.
Vi er 34 engagerede sygeplejersker, herunder flere med specialistfunktioner, én klinisk vejleder og én teamleder. Vi brænder for at gøre borgerne til mestre i eget liv og arbejder med komplekse borgerforløb, hvor rehabilitering, koordinering og forebyggelse af indlæggelser er i fokus. Vores hverdag er alsidig og præget af samarbejde med hjemmeplejen, praktiserende læger, sygehuse og pårørende.
Vi søger 1 udekørende sygeplejerske til en fast stilling og 1 sygeplejerske til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Stillingerne er på 37 timer/uge, fortrinsvis i dagvagt. Vi arbejder hver 4. weekend.
Vi forestiller os, at du:
- Vægter fagligheden højt og har en rehabiliterende tilgang
- Tager ansvar for det kliniske lederskab og sikrer koordinerede og sammenhængende borgerforløb
- Arbejder systematisk med dokumentation og ved, at det er en del af dit arbejde og prioriterer det
- Har en positiv holdning til udvikling af sygeplejen i Esbjerg Kommune
- Arbejder selvstændigt, men samtidig teamorienteret og sætter fælles mål over personlige præferencer
- Er fleksibel og formår at holde overblikket – også når tempoet er højt
- Arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø, hvor respekt, tillid og det at spille hinanden gode er centrale værdier
Vi kan tilbyde:
- Et spændende job, hvor du samarbejder med fagligt dygtige kollegaer i et udviklende og engageret miljø
- En grundig introduktion til jobbet, hvor du bliver tilknyttet en mentor
- Engagerede kolleger, der både værdsætter det gode samarbejde i hverdagen og prioriterer det sociale fællesskab gennem løbende arrangementer uden for arbejdstiden
- En arbejdsplads, hvor du er med til at præge udviklingen
- Indflydelse på og medansvar for planlægning af din vagtplan
- Kursusforløb i demens
- Mulighed for specialuddannelse i borgernær sygepleje
Kørekort er et krav. Vi stiller bil til rådighed.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Ulla Christiansen på mobil 21 65 58 64 eller på mail uc1@esbjerg.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist: 20. maj 2026
Samtaler afholdes den 26. maj 2026 i tidsrummet 8.00-12.00.
Ansøgningen sendes elektronisk
Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk

