Sygedagpengesagsbehandler Fredericia - Jobafklaring
Fredericia Kommune søger en jobformidler til sygedagpenge og fastholdelse til Jobcenter Fredericia. Du skal understøtte og motivere sygemeldte borgere tilbage til arbejde eller uddannelse gennem konkrete job- og uddannelsesmål. Stillingen omfatter sagsbehandling, samarbejde med borgere og arbejdsgivere samt opfølgning på indsatser. Du skal være uddannet socialrådgiver eller socialformidler med erfaring inden for beskæftigelsesområdet og relevant lovgivning. Stillingen er fast på 37 timer. Ansøgningsfrist: 7. oktober 2026.
Socialrådgiver stilling ved Fredericia Kommune, Region Syddanmark
- Fredericia, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. oktober 2026 — Om 6 dage
- Oprettet: 25. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver
Vil du være med til at styrke fremtidens beskæftigelsesindsats i Fredericia Kommune?
I Fredericia Kommune sætter vi ambitiøse mål for vores beskæftigelsesindsats!
I Fredericia tror vi på den enkelte borgers ressourcer og på, at alle kan bidrage og finde en plads på arbejdsmarkedet.
Vil du med på holdet og få en unik mulighed for, sammen med kommunens borgere og virksomheder, at styrke udviklingen – så læs opslaget herunder og send en ansøgning!
Jobcenter Fredericia
Vi søger lige nu en jobformidler til vores afdeling i sygedagpenge og fastholdelse. Stillingen er fast på 37 timer.
Afdelingen er inddelt i to opgavefællesskaber: en visitationsgruppe og en styrket indsatsgruppe, hvilket i daglig tale omtales som Visitationen og Styrket indsats.
Visitationen arbejder blandt andet med sygedagpengesager fra 0-26 uger.Styrkes indsats arbejder med sygedagpengesager b.la. +26 uger, på øvrige forlængelser samt jobafklaringsforløb.
Dine primære opgaver vil være at understøtte og motivere sygemeldte borgere på deres vej tilbage til deres arbejde eller nye muligheder på arbejdsmarkedet med konkrete og realistiske job- eller uddannelsesmål.
Vi tror også på, at en tilknytning til sin arbejdsplads og et arbejdsfællesskab under en sygemelding er altafgørende for trivsel og fastholdelse – på trods af sygdom. Vi ved, dette sker bedst gennem et tæt samarbejde med den sygemelde og dennes arbejdsgiver. Vi prioriterer samarbejdet med den sygemeldte og arbejdsgiverne, fordi vi ved, det virker og at det skaber værdi for både borgerne og virksomhederne.
Dine arbejdsopgaver som jobformidler
Dine arbejdsopgaver indebærer i den forbindelse
Derudover planlægger, iværksætter og følger du op på indsatser og aftaler sammen med borgere og arbejdsgivere. Indsatserne skal understøtte udviklingen af borgerens forudsætninger for at vende tilbage til arbejde eller uddannelse, og du understøtter både borgerens og arbejdsgiverens ejerskab til jobplanen samt formidler konkrete job til borgere uden ansættelsesforhold. Du forstår, fortolker og anvender relevant lovgivning, herunder særligt sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed, og arbejder primært efter Sygedagpengeloven, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik. Du vejleder om rettigheder og pligter, træffer afgørelser og sikrer en juridisk og fagligt velbegrundet sagsbehandling.
Du sikrer samtidig rettidig arbejdsplanlægning og fremdrift i indsatsen, varetager mødeledelse i dialogen med borgere, arbejdsgivere og på tværfaglige møder, og sørger for et tilstrækkeligt og fagligt kvalificeret dokumentationsgrundlag til brug for vurdering af relevante indsatser og øvrige forsørgelsesgrundlag. Endelig etablerer, bevarer og understøtter du det tværfaglige samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere samt andre forvaltningsgrene, når der er behov for det.
Dine kompetencer
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og kan dokumentere erfaring med sagsbehandling indenfor beskæftigelsesområdet:
- Du har erfaring med Jobcenterets tilbudsvifte og den relevante lovgivning ift. den ledige samt vidende om udviklingen på det lokale arbejdsmarked
- Du har erfaring med i jobsøgningsmetoder og brug af rekrutteringskanaler
- Du kan udfordre eksisterende jobsøgningsstrategier konstruktivt og skabe arbejde med motivation og håndtering af modstand ift. brancheskift
- Du er god til at synliggøre, hvilke kompetencer der pt. præger de ledige overfor virksomhedskonsulenterne.
Vi forventer
desuden, at du
- er udadvendt, serviceminded og kan udvise handlekraft i dialogen med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere
- erfaring med målgruppen – sygedagpenge og/eller jobafklaringsforløb vil være en fordel
- har gode kommunikative evner, let ved samarbejde og er god til at finde kreative løsninger – både på egen hånd og sammen med kollegaer og borgere
- evner at holde fokus på, at borgeren er aktør i eget liv med eget ansvar – at du tror på borgernes kompetencer og at der er job til alle
- er selvsikker og selvstændig i opgaveløsningen og på egen hånd kan prioritere dine opgaver
- er en god teamplayer og ved, at vi først er i mål når teamet er i mål og kan bidrage aktivt og positivt til at fastholde det gode arbejdsmiljø
- er omstillingsparat og et positivt syn på at være i en organisation under løbende forandring.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads, hvor værdibaseret ledelse i praksis er reglen frem for undtagelsen. Det betyder høj grad af tillid og frihed under ansvar
- Synlig ledelse tæt på den daglige drift
- En arbejdsplads, hvor vi ikke alene har fokus på egen faglighed, men også det tværfaglige
- En stilling, der er udfordrende og med mulighed for at kombinere dine faglige kompetencer med dit kreative sind i et team med innovativ tilgang og et højt kvalitetsniveau.
Vil du vide mere
Straffeattest
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. Der er tale om en fast stilling. Tiltrædelse snarest muligt eller 1. december 2026.
Send ansøgning online
Denne stilling er publiceret af Fredericia Kommune via jobnet.dk

