Sundsassistent akutpladser Hundested - Barselsvikariat

Halsnæs Kommune søger en social- og sundhedsassistent til midlertidige døgnpladser (MDP) som barselsvikariat. Du skal være fagligt stærk med viden om helhedspleje og borgernær sygepleje. Stillingen omfatter primært dagvagt med weekendvagt hver tredje weekend. Du bliver del af et tværfagligt team med sygeplejersker, hjælpere, ergo- og fysioterapeuter. Introduktionsprogram, mentor og faglig sparring tilbydes. Ansøgningsfrist: 23. august 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Halsnæs Kommune - Hundested, Region Hovedstaden

  • Hundested, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. august 2026
  • Oprettet: 24. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Brænder du for varierende og ofte akutte og komplekse arbejdsopgaver, som løses i et tæt og tillidsfuldt samarbejde? Sætter du en ære i høj faglighed, og nyder du at være en del af og bidrage til det gode samarbejde med kolleger, samarbejdspartnere, pårørende og ikke mindst patienter? Så er du måske vores nye barselsvikar på de midlertidige døgnpladser (MDP).

Her på MDP har vi en afdeling med et stort patientflow og en bred vifte af specialer, hvilket er med til at give en spændende og fagligt udfordrende hverdag. Vil du være med til at sætte fagligheden i højsædet? Så læs videre her.

Velkommen til MDP

På MDP bliver du en del af et engageret tværfagligt team, der brænder for arbejdet og holder gejsten højt, selv når det brænder på. Vi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, der har et tæt samarbejde med vores områdeleder. Derudover er både ergo- og fysioterapeuter dagligt til stede i afdelingen. Vi har 20 pladser, hvoraf tre er akutpladser.

Vi er en fagligt stærk og selvstændig gruppe, der har et tæt samarbejde på tværs af døgnet. Vi ønsker en kollega, som med sin viden og sine kompetencer vil være med til at sætte faglighed og det gode patientforløb endnu mere i fokus. Det kræver, at du kan se dig selv i helhedsplejen, forstår vigtigheden af den borgernære sygepleje og har forståelse for betydningen af kommunikation og dokumentation.

Vi vil gerne sikre, at du falder godt til i hverdagen på MDP. Derfor tilrettelægger vi et introduktionsprogram, der passer til netop dig, uanset om du er erfaren eller nyuddannet. For at byde dig velkommen i kollegagruppen får du også tildelt en mentor. Desuden vil du, ud over den daglige sparring med dine kolleger, have mulighed for at sparre med vores farmakonom og udviklingssygeplejerske.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En stilling primært i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend. Alternativt hver 2. eller hver 4. weekend.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi bruger hinandens faglighed, udviser kollegial omsorg og har højt til loftet og godt humør.
  • Faglig sparring og faglige fora, både på tværs af huset og på tværs af faggrupper.
  • Et tæt samarbejde på tværs i huset samt med akutteamet i kommunen og det udekørende team fra NOH Hillerød.

Din introduktion til de midlertidige døgnpladser

  • Individuelt introduktionsprogram
  • Mentor
  • Undervisning i Fælles Medicinkort (FMK), dokumentation og forflytning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny Løn.

Kom forbi og sig hej

Har du lyst, så kom forbi og sig hej. Vi giver gerne en kop kaffe og viser dig rundt, så du kan se og fornemme vores dejlige afdeling og møde dine kommende kolleger.

Kontakt gerne Områdeleder Charlotte Hedelund, tlf. 29 42 93 65, eller Natasha Rosendal, tlf. 21 18 49 63.

Ansøgningsfrist: Søndag den 23. august 2026. Der afholdes løbende samtaler.

.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.

Denne stilling er publiceret af Halsnæs Kommune via jobnet.dk