Sundhedspleje 1:1 Haderslev - Specialiseret sonde
DUOS søger en sundhedsfaglig medarbejder til 1:1-opgave som supplement til deltidsjob. Du varetager sondeernæring via PEG-sonde, håndterer epileptiske anfald og yder personlig pleje til dreng med omfattende funktionsnedsættelser. Arbejdet foregår i fast relation med faste vagter lørdage eller onsdage. Du arbejder selvstændigt inden for strukturerede rammer og er tryg ved specialiseret ansvar. Ansøgningsfrist: 23. juni 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved DUOS - Haderslev, Region Syddanmark
- Haderslev, Region Syddanmark
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 23. juni 2026
- Oprettet: 27. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Vil du supplere dit nuværende arbejde med en rolig 1:1-opgave, hvor du kan bruge din faglighed i dybden med én borger?
Om opgaven
Drengen har omfattende funktionsnedsættelser og bevægelsesforstyrrelser. Han sidder i kørestol, forflyttes med lift og har behov for støtte i alle daglige funktioner.
Opgaven er sundhedsfagligt specialiseret og foregår i en fast 1:1-relation. Du varetager sondeernæring via PEG-sonde, følger en fast daglig struktur og håndterer epileptiske anfald ved behov.
Du observerer hans tilstand og arbejder selvstændigt inden for faste rammer. Opgaven rummer også personlig pleje og nærvær i hverdagen.
Vær opmærksom på, at familien har hund.
Om dig
Stillingen egner sig godt som supplement til et deltidsjob, hvor du ønsker faste timer i en rolig 1:1-opgave med mulighed for faglig fordybelse.
Du arbejder selvstændigt, følger faste strukturer og er tryg ved at tage ansvar i en specialiseret opgave.
Arbejdstid
Der vil være faste vagter enten lørdag eller onsdag.
Lørdagsvagter ligger kl. 8.00–12.00, og onsdagsvagter ligger kl. 15.30–19.30.
Der kan desuden forekomme ekstra vagter på hverdage i forbindelse med, at mor tager kørekort. Her kan der blandt andet være vagter om morgenen.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ.
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk.
Job ID: 184511
Denne stilling er publiceret af DUOS via jobnet.dk


