Sundhedsfysioterapeut Tønder - Smertehåndtering

Tønder Kommune søger en fysioterapeut til Sundhedsafdelingen med uddannelse inden for faget. Du skal etablere træningstilbud for borgere og patienter, gennemføre afklarende samtaler og bevægelses- og mestringsforløb, herunder for personer med lænderygbesvær og KOL. Erfaring med disse patientgrupper eller interesse for arbejde i politisk styret organisation er væsentligt. Du arbejder selvstændigt, motiverer borgerne og trives med varierede opgaver. Ansøgningsfrist: 22. april 2026.

Fysioterapeut stilling ved Tønder Kommune, Region Syddanmark

  • Tønder, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 22. april 2026 — Om 6 dage
  • Oprettet: 10. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut

Brænder du for sundhed, træning og bevægelse? Så kunne jobbet som fysioterapeut i Tønder Kommunes Sundhedsafdeling være noget for dig.

Vi søger en fysioterapeut, som i samarbejde med resten af Sundhedsafdelingen kan etablere træningstilbud for borgerne. I Sundhedsafdelingen arbejder vi med borger- og patientrettede sundhedsindsatser, forebyggelse og trivsel. Sundhedsafdelingen er en del af fagchefområdet Sundhed, Kultur og Frivillighed. Vi har tætte kollegiale relationer på tværs af afdelingerne og spiser frokost sammen, har motion i arbejdstiden og kageordning sammen.

Du vil blive en del af en afdeling, hvor der både er et godt samarbejde om arbejdsopgaverne og et stærkt socialt sammenhold.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at

  • etablere træningstilbud til borgere og patienter i Tønder Kommune
  • afholde afklarende samtaler med borgerne, så I sammen kan kortlægge borgerens ressourcer og behov
  • være primus motor på tilbud til borgere med lænderygbesvær
  • afholde bevægelses- og mestringsforløb for borgere, herunder borgere med KOL
  • stå for kommunens tilbud omkring smertehåndtering.

Vi forventer, at du

  • er uddannet fysioterapeut
  • kan arbejde selvstændigt
  • har erfaring og/eller interesse i at arbejde med borgere med lænderygbesvær, smertehåndtering og borgere med KOL
  • har interesse i, og gerne erfaring med, at arbejde i en politisk styret organisation
  • kan motivere og bringe energi ind i opgaverne
  • trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver
  • kan arbejde fleksibelt – fx kan der forekomme arbejde sent eftermiddag/aften
  • er klar til at være et fagligt og socialt aktiv for vores afdeling.

Vi tilbyder

  • en spændende og varieret arbejdsdag
  • et godt kollegafællesskab
  • fleksibilitet og mulighed for indflydelse på opgaveløsningen
  • frugtordning og motion i arbejdstiden

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Denne stilling er publiceret af Tønder Kommune via jobnet.dk