Sundhedsassistent Them - Personcentreret omsorg
Silkeborg Kommune søger en social- og sundhedsassistent til fast tværfagligt team med indmøde i Them, primært dagvagt. Du skal arbejde rehabiliterende og personcentreret, tage ansvar for borgerforløb og yde helhedspleje inden for både ældrelov og sundhedslov. Gode samarbejdsevner, respektfuld kommunikation, mødestabilitet og kørekort forudsættes. Ansøgningsfrist: 21. april 2025.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Silkeborg Kommune - Them, Region Midtjylland
- Silkeborg, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 30. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 21. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Social- og sundhedsassistent søges til fast tværfagligt team med indmøde i Them – primært dagvagt
Vi har netop etableret 4 tværfaglige teams og søger pr. 1. juni 2026 en social- og sundhedsassistent til ét af disse teams.
Vi er det første indmødested i Silkeborg Kommune, som har integreret hjemmesygepleje og træning i forbindelse med implementeringen af Ældrereformen.
Som de første skal vi således bidrage til at præge implementeringsprocessen i resten af kommunen.
Vi arbejder generelt med et særligt fagligt fokus på den rehabiliterende tilgang og den personcentrerede omsorg i tæt samarbejde med borgerne og deres pårørende. Udgangspunktet er Sundhed og Omsorgs kerneopgave:
”Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv”
Aktuelt består vores teams af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker, fysioterapeut og dertil kommer kompetencesygeplejerske og 2 planlæggere, som arbejder på tværs. Ambitionen i gruppen er, at der i fællesskab ønskes et tværfagligt og robust arbejdsfællesskab med høj kvalitet og trivsel. Som social- og sundhedsassistent skal du forvente at få ansvar for borgerforløb og så vidt muligt yde helhedspleje i form af både ældrelovs- og sundhedslovsydelser. Vi forudser et godt og tæt samarbejde imellem social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som vil betyde smidigere arbejdsgange i forhold til overdragelse af opgaver.
Vi dokumenterer i Nexus og bruger døgnrytmeplaner og handlingsanvisninger som et vigtigt arbejdsredskab.
Vi har lokaler ovenpå Plejehjemmet Toftevang i Them og dækker Them, Bryrup, Funder, Virklund og omegn.
Vi tilbyder
- En spændende periode med forandringer og mulighed for at sætte sit præg
- En arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde
- Frihed til at tilrettelægge forløb i samarbejde med borgerne
- Fokus på kompetenceudvikling for både ledere og medarbejdere
Om dig
- Du har gode samarbejdsevner og du optræder respektfuldt og anerkendende i din kommunikation med alle, både borgere, pårørende og kollegaer
- Du har lyst til at arbejde rehabiliterende og personcentreret
- Du er mødestabil og sætter en ære i at gøre dit arbejde godt
- Du har kørekort
Yderligere information:
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 21. april 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 24. april 2025.
Ansøg
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk

