Sundhedsassistent neurorehabilitering Lemvig - Region Midtjylland
Social- og sundhedsassistent til Neurocenter S14 i Lemvig skal arbejde med rehabilitering af patienter med nyerhvervet hjerneskade. Du skal være holdspiller med sociale kompetencer til at omgås mennesker med fysiske, mentale og sproglige funktionsnedsættelser. Stillingen omfatter tværfagligt samarbejde, skiftende vagter og udvikling af patientforløb. Ansøgningsfrist: 20. august 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Region Midtjylland - Lemvig, Region Midtjylland
- Lemvig, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 20. august 2026
- Oprettet: 5. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Vil du hjælpe mennesker med erhvervet hjerneskade tilbage til et liv og en hverdag med livskvalitet og størst mulig grad af selvstændighed, i nært samspil med patient og pårørende? Sætter du pris på tid til relationer i et længere patientforløb, der er præget af udvikling? Kan du lide det tværfaglige samarbejde, hvor den enkelte er en vigtig brik i den samlede indsats? Så kan vi være stedet for dig!
Neurocenter S14, beliggende i Lemvig Sundhedshus, søger Social – og Sundhedsassistent til et spændende arbejde med rehabilitering af patienter med nyerhvervet hjerneskade. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, med skiftende vagter – fortrinsvis dagvagter og vagt hver 3. weekend.
Vi er en del af Region Midtjyllands samlede neuro-rehabiliteringstilbud på specialiseret niveau. Sengeafsnittet har 13 sengepladser fordelt på 2 tværfaglige teams med tæt samarbejde mellem faggrupperne; sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeut, læge, logopæd og neuropsykolog.
Den tværfaglige indsats er et afgørende element i rehabiliteringen, hvor fleksibilitet og samarbejde fremmer et godt resultat for patienten. Patienterne er her i gennemsnit i 4 uger.
Vi har fokus på at udvikle vores kompetencer, for at sikre patientens behandling og træning, samt medvirke til gode udskrivelser til hjemkommunen. Vi har et grundigt intro-forløb og mentorordning til alle nyansatte.
Vi kan tilbyde ansøger
- Et veletableret afsnit med et godt arbejdsmiljø præget af humor, gensidig kollegial omsorg og spændende faglige fællesskaber.
- Teamsamarbejde hvor faglig stolthed er omdrejningspunkt for kerneopgaven.
- En arbejdsplads hvor vi opnår gode resultater i vores patientforløb og høj patienttilfredshed.
- Et planlagt dagligt fremmøde på 5 sygeplejefaglige medarbejdere + tværfaglige kolleger, der understøtter patientens tid til genlæring af tabte færdigheder.
Vi ønsker at ansøger:
- Er holdspiller og nysgerrig i det interdisciplinære samarbejde.
- Er fagligt selvstændig, kan holde overblik og koordinere sammenhængende patientforløb under indlæggelsen og i en tværsektoriel overgang.
- Er åben, empatisk, modig og fleksibel i samarbejdsrelationer med såvel patienter, pårørende og kolleger.
- Har sociale kompetencer til, at omgås patienter med nyerhvervet hjerneskade med fysiske, mentale og sproglige funktionsnedsættelser, som kan have vanskeligt ved at forstå egen situation.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt. Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Yderligere oplysninger
Din ansøgning
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

