Sundhedsassistent dagvagt Beder - Eden Alternative

Social- og sundhedsassistent søges til EDEN-plejehjemmet Kristiansgården i Beder, fortrinsvis til dagvagt. Du er uddannet SOSU-assistent med selvstændighed og struktureret arbejdsgang. Du er engageret, udadvendt og arbejder gerne i team. Du skaber faste, trygge rammer og sætter beboernes ønsker i fokus. Basale IT-kundskaber til dokumentation forudsættes. Ansøgningsfrist: 28. juli 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Aarhus Kommune - Beder, Region Midtjylland

  • Beder, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 28. juli 2026
  • Oprettet: 20. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Om jobbet:

Kristiansgården er et dejligt sted, hvor der er rig mulighed for udvikling. Vi vægter faglighed højt og går gerne et ekstra skridt for vores beboere og kollegaer.

Det vi vægter, er en der vil være en del af det i forvejen dygtige team af medarbejdere, og at du vil være med til at skabe nogle gode og hjemlige rammer for vores beboere.

Vi er et team. Ingen i teamet kan undværes – vi går på arbejde fordi vi er vilde med det, fordi vi har en forpligtelse over for vores beboere og hinanden.

Vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode. Vi er fleksible, både i den måde vi løser opgaver på, hvor vi løser opgaverne og hvornår vi løser opgaverne. Omdrejningspunktet for vores arbejde er vores beboere. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt, og det skal du bidrage til.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt, med weekend arbejde ca. hver 2. eller 3. weekend.

Din profil:

  • Du er uddannet social og sundhedsassistent.
  • Du vil gerne være med til at skabe faste og trygge rammer i huset.
  • Du er engageret i dit arbejde.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret med opgaverne som SOSU-assistent.
  • Du kan indgå i et teamarbejde.
  • Er udadvendt, da du vil få stor kontakt med beboere, familier og kollegaer.
  • Vil skabe hjemlighed, glæde og tryghed for vores beboere.
  • Tager udgangspunkt i beboerens ønsker og ikke er bange for at være spontan, således at du er med til at skabe stjernestunder for vores beboere.
  • Sætter faglighed højt og er idérig.
  • Er interesseret i gode muligheder for faglig og personlig udvikling og kan lide at have indflydelse på egen arbejdsdag.
  • Har gode samarbejdsevner, bidrager til et godt kammeratskab og et godt samarbejde.
  • Er åben overfor forandringer.
  • Du har basale IT-kundskaber til dokumentation.

Derfor skal du vælge os:

Vi er en del af de 10 frisatte plejehjem i Aarhus kommune. Lige nu arbejder vi med fokus på mere velfærdsteknologi at blive digitaliseret på det der giver mening, og så arbejder vi på frisættelse fra ting der kan spænde ben for det vi gerne vil i hverdagen, det kan bla. være indkøbsaftaler og meget, meget mere, det er næsten kun fantasien der sætter grænser.

Vi arbejder efter Eden Alternative© filosofien https://www.edendenmark.dk/, og vi har derfor et levende hus, hvor livet er værd at leve. Vi føjer liv til årene hos vores 24 beboere.

Medmenneskelighed er en integreret del af hverdagen. Hos os skal det være rart at være. Det skal være et hjem, hvor vi selv kunne tænke os at bo. Er ønsket en bustur, så kører vi. Har beboeren behov for nærvær og tilstedeværelse, så sætter vi os sammen.

Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende i vores arbejde med afsæt i beboernes ønsker. Vi samarbejder med plejehjemsrådet, frivillige og beboernes familier, alle er en naturlig del af hverdagen.

Vi sætter den faglige barre højt og følger med i den digitale udvikling og byder velkommen til alt der kan bidrage positivt for beboerne. Vi tør godt tænke nyt og ud af boksen.

Her er der et godt arbejdsmiljø, med indflydelse på eget arbejde og hvor der fra starten fokuseres på den gode introduktion. Du vil blive betragtet som en vigtig medspiller.

Om afdelingen:

Som ny beboer på Kristiansgården vil du hurtigt mærke, hvordan vi hver dag har fokus på, at vi er her for beboerne. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes trivsel og individuelle behov for dagen, da det er vigtigt for os, at beboerne mærker en mening og medindflydelse i dagligdagen.

Det gør noget helt særligt for fællesskabet på Kristiansgården, at vi er et mindre plejehjem. Alle – både beboere og medarbejdere – kender hinanden, og vi gør meget ud af at have et fællesskab med hinanden. Vi er kendt for en god og imødekommende stemning, der emmer af hygge og hjemlighed.

Her er duft af hjemmebag, blomster på bordene, sang i spisestuen og vi får jævnligt besøg af kæledyr og byens børn. Vi følger årstidernes skiften tæt både på ture ud af huset, fra vinduerne og i vores skønne have.

Vi er et Eden Alternative © registreret plejehjem. Konkret betyder det, at vi har fokus på trivsel og velvære hos både beboere og ansatte. På Kristiansgården er vi sammen om den gode hverdag. Beboerne er inddraget i beslutninger og planlægning, og vi går langt for, at det de ønsker, er det, der sker. Er ønsket en bustur, så kører vi. Har en beboer behov for nærvær og tilstedeværelse, så sætter vi os.

Kristiansgården har 24 boliger, som alle har egen have. Vi har en stor fælles spisestue i forlængelse af et køkken. Den varme mad serveres til middag, hvor ernæringsassistenterne sammen med personalet er med til at servere og nyde maden. Så kan vi samtidig få en snak om livretter og madønsker til andre dage – vi sætter ka’ li’ mad i fokus.

Vi har et godt samarbejde med lokalsamfundet i Beder og er beriget med skønne frivillige, som er med til at skabe stjernestunder for Kristiansgårdens beboere. Børnehaver og skoleklasser inviteres på besøg og vi nyder, hvordan mødet mellem generationer skaber glæde for både ung og gammel.

Løn og ansættelsesvilkår:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk