Sundhedsassistent dagvagt Ålbæk - Rehabilitering

Frederikshavn Kommune søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt i Ålbæk Levebo. Du skal arbejde i et lille, engageret team med fokus på rehabiliterende tilgang og tværfagligt samarbejde. Vi forventer konstruktiv kommunikation, fagligt ansvar og evne til struktureret arbejde. Kørekort B er nødvendigt. Ansøgningsfrist: 25. juni 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Frederikshavn Kommune - Ålbæk, Region Nordjylland

  • Ålbæk, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
  • Oprettet: 11. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Går du med en drøm om at blive en del af et mindre og engageret team? Så er det måske lige dig, vi søger! Vi leder nemlig efter en social- og sundhedsassistent til fast dagvagt – 37 timer pr. uge – eller hvad timeantal der vil passe dig. Vi håber du kan starte den 1. august 2026 eller hurtigst muligt, primært til Ålbæk Levebo.

Ålbæk Levebo søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt, som – sammen med et fantastisk lille team af kollegaer – har et fælles mål om at skabe de bedst mulige betingelser inden for vores rammer, så beboerne kan leve et godt og værdigt liv.

Velkommen til Ålbæk LeveBo.

Vi er et stort hus med 8 lejligheder, og vores fysiske rammer er lyse og indbydende.

I vores lille team er vi cirka 10 engagerede kollegaer i Ålbæk Levebo. Derudover er vi en del af Ankermedet Plejecenter, hvilket betyder, at du faktisk får omkring 50 kollegaer i alt.

Din hverdag hos os

I vores LeveBo har vi en god kultur og en respektfuld omgangstone – både imellem kollegaer og i mødet med beboere og pårørende. Vi arbejder bevidst med at styrke både arbejds­miljøet og samarbejdet med vores tværfaglige samarbejdspartnere.

Dine kommende kollegaer kommer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og erfaring, hvilket bidrager til et stærkt samspil. Hos os taler vi mere om kompetencer end faggrupper. Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling – både gennem intern og ekstern undervisning.

Vi sætter usædvanlig stor pris på vores lille team, fordi det giver os mulighed for et tættere, mere nærværende og bedre kendskab til vores borgere og beboere. Faglig sparring er højt på dagsordenen, for vi ønsker at levere den bedst kvalificerede pleje inden for de rammer, vi har.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor fokus er på at hjælpe borgerne til at blive så selvhjulpne som muligt. Samarbejde og tværfaglighed fylder derfor meget i vores hverdag. Sygeplejersker og terapeuter deltager f.eks. i triage to gange om ugen.

Vi vægter aktiviteter højt – både de små og de store, de planlagte og de spontane – alt sammen tilpasset beboernes formåen.

Hvad kan vi tilbyde dig?

I Team Ålbæk har du mulighed for at være en del af både Ankermedet Plejecenter og en LeveBo-enhed, da vi ser os selv som ét samlet team – dog vil du primært blive ansat i Ålbæk Levebo.

Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og oplæring, hvor vi tager udgangspunkt i dig, dit ståsted og dine kompetencer. Du vil møde imødekommende kollegaer, som løbende involverer dig i forhold til ansvar og opgaver.

Vi lover dig, at du vil blive set og hørt i et konstruktivt samarbejde, og at vi løbende vil have dialoger om faglig udvikling.

Vores forventninger til dig 

Som vores kollega forventer vi, at du har både viljen og kompetencerne til at kommunikere konstruktivt med beboere og pårørende. Vi forventer også, at du kan løfte et fagligt ansvar og bidrage til den faglige bevidsthed i teamet.

Med din uddannelsesmæssige baggrund regner vi med, at du har viljen og evnerne til, sammen med dine kolleger, at løfte det faglige ansvar og den faglige bevidsthed. Vi forventer også, at du altid er en god og seriøs sparringspartner for dine kollegaer og pårørende. At du kan tage ansvar og bevare overblikket som SAA og kan arbejde struktureret og målrettet.

Dokumentation er også væsentlig for os, både for at styrke plejen af vores beboere, herunder også den kontinuitet, som vores borgere og pårørende efterspørger, men også for at vi altid har styr på vores faglighed. Til den opgave anvender vi Fællessprog lll og CuraSystematic, og derfor er det også vigtigt, at det ikke er fremmed for dig at arbejde i et IT-system.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Som ny medarbejder vil du blive klædt godt på til de opgaver, du kommer til at stå i. Vi har en fast introduktionsperiode på 14 dage, og du bliver tilknyttet en kollega, som fungerer som din mentor i den periode, hvor der er behov for det.

Det eneste, der i første omgang virkelig betyder noget for os, er, at du er empatisk, respektfuld, lyttende og venlig. At du udfører dine opgaver omhyggeligt – og at du har hjertet på rette sted.

Mere nysgerrig?

Har du brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte Leder Kirsten Jensenkire@frederikshavn.dk eller på 51 52 40 29

Ansøgningsfrist

25. juni 2026

Øvrige oplysninger

  • Kørekort B er nødvendigt.
  • Der indhentes reference inden ansættelse – naturligvis efter aftale.
  • Der indhentes straffeattest inden ansættelse.

Jobinformation

Tiltrædelse:

Stillingstype:

Ansættelsesvilkår:

Lokation:

Denne stilling er publiceret af Frederikshavn Kommune via jobnet.dk