Sundhedsassistent aftenvagt Vrå - Medicinhåndtering

Ældrecenter Lundgården søger en social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt på 28 timer ugentligt med arbejde hver anden weekend. Du skal varetage personlig pleje, medicinhåndtering og sundhedsfaglige observationer af beboerne på den somatiske afdeling Bøgelund. Stillingen kræver faglig velfundethed, selvstændighed og evne til tværfagligt samarbejde. Tiltrædelse er 1. november 2026. Ansøgningsfrist: 20. september 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Ældrecenter Lundgården - Vrå, Region Nordjylland

  • Vrå, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. september 2026
  • Oprettet: 1. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Har du lyst til at bringe din sundhedsfaglighed i spil og gøre en mærkbar forskel for ældre mennesker? Trives du med ansvar, tværfagligt samarbejde og en hverdag, hvor ikke to aftener er ens? Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling som social- og sundhedsassistent på Ældrecenter Lundgården.

Stillingen er på 28 timer om ugen i aftenvagt med arbejde hver anden weekend. Tiltrædelse er den 1. november 2026 eller efter aftale.

Om stillingen og Lundgården

Du bliver primært tilknyttet Bøgelund, som er Lundgårdens somatiske afdeling med 18 boliger. På Lundgården har vi i alt 48 boliger fordelt mellem Bøgelund og Demensbyen.

Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt bliver du en central del af det sundhedsfaglige arbejde omkring beboerne. Du skal bidrage til, at aftenen forløber roligt og trygt, samtidig med at du varetager pleje, medicinhåndtering, sundhedsfaglige observationer og opfølgning på beboernes indsatser.

Du bliver en del af et aftenteam, hvor vi samarbejder tæt, hjælper hinanden og løfter opgaver på tværs, når der er behov for det. Du skal derfor også være indstillet på, at der enkelte gange kan være sundhedsfaglige eller plejemæssige opgaver andre steder på Lundgården.

Vi har fokus på høj faglig kvalitet, et godt arbejdsmiljø og et respektfuldt tværfagligt samarbejde. Vi arbejder blandt andet med neuropædagogik, Durewall-metoden og forskellige indsatser, der skal styrke kvaliteten i plejen og forebygge konflikter og belastninger.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • At yde personlig pleje og omsorg med udgangspunkt i beboernes individuelle behov
  • At foretage sundhedsfaglige observationer, vurderinger og opfølgninger
  • At reagere relevant på ændringer i beboernes fysiske, psykiske og kognitive tilstand
  • At varetage medicinhåndtering og øvrige sundhedsfaglige opgaver inden for dit kompetenceområde
  • At dokumentere fagligt og sikre opfølgning på aftaler, plejeplaner og indsatser
  • At koordinere og skabe overblik over de sundhedsfaglige opgaver i aftenvagten
  • At vejlede og sparre med kolleger med udgangspunkt i din faglighed
  • At samarbejde med kolleger, sygeplejersker, læger, terapeuter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
  • At bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og et respektfuldt kollegialt fællesskab

Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Er fagligt velfunderet og tager ansvar for dine observationer og handlinger
  • Er nærværende, omsorgsfuld og respektfuld i mødet med beboerne
  • Kan bevare roen, prioritere opgaverne og skabe overblik – også når aftenen ikke forløber som planlagt
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig ser et tæt samarbejde som en forudsætning for, at vi lykkes
  • Er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle både din egen og den fælles praksis
  • Kommunikerer tydeligt og dokumenterer præcist og fagligt
  • Tager ansvar, overholder aftaler og bidrager positivt til fællesskabet
  • Har lyst til at arbejde med ældre mennesker, som kan have komplekse fysiske, psykiske og kognitive behov

Erfaring fra ældreområdet er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til opgaven og til at blive en del af Lundgården.

Vi tilbyder

  • En fast stilling på 28 timer om ugen i aftenvagt
  • Arbejde hver anden weekend
  • En grundig introduktion til arbejdspladsen, beboerne og opgaverne
  • En hverdag, hvor du får mulighed for at bruge og udvikle din sundhedsfaglighed
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger
  • Et arbejdsfællesskab med plads til faglig sparring, refleksion og forskellige perspektiver
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet med trivsel, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor din indsats gør en mærkbar forskel for beboerne

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Louise Lind Hjermitslev på telefon 41 22 52 11.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 25. september 2026.

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen “Søg stillingen”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Denne stilling er publiceret af Ældrecenter Lundgården via jobnet.dk