Sundhedsassistent Aalborg - Neuropædagogisk rehabilitering
Social- og sundhedsassistent søges til Bo- og aflastningstilbuddet Violen. Du skal planlægge og styre medicinhåndtering samt udføre sundhedsfaglige opgaver i samarbejde med kolleger. Samtidigt indgår du i den daglige pædagogiske praksis og skal have øje for, hvordan borgerne kan være mentalt engageret og fysisk aktiv. Du er uddannet social- og sundhedsassistent med evne til at strukturere og dokumentere faglige forløb. Ansøgningsfrist: 15. april 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved www.aalborg.dk, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 25. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 15. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Hverdagslivets små glæder er ofte det, der skaber ægte livskvalitet – rutiner, aktiviteter, socialt samvær og gode stunder med de andre på botilbuddet. Hos os vil du møde store smil, glimt i øjet og glædesfyldte lyde, når beboerne trives. Det sker, fordi du bringer både din sundhedsfaglige og pædagogiske faglighed i spil med nærvær og engagement.
Hvad er opgaven?
Dine kolleger arbejder først og fremmest ud fra en socialpædagogisk faglighed, og du skal samarbejde med dem om det sundhedsfaglige blik på den enkeltes trivsel. På hvert botilbud er der lokale medicinansvarlige, som du naturligvis får et tæt og udviklende samarbejde med. Mange af borgerne har brug for omfangsrig og kompleks pleje, og du skal være klar på at planlægge og styre medicinforløb herunder dosering, medicinadministration, undervisning af nyansatte kolleger, sikring af at interne medicininstrukser efterleves mm. Du skal stå for medicinhåndtering og generelt udføre sundhedsfaglige opgaver i samarbejde med kolleger. Ud over de sundhedsfaglige opgaver, skal du indgå i den daglige pædagogiske praksis på lige fod med de øvrige kolleger. De socialpædagogiske opgaver handler f.eks. om at gribe de udviklings- og relations muligheder, som er attraktive og relevante for den enkelte.
Om organisationen
- Ungdomshøjskolen, Studievej 19
- Bo- og aflastningstilbuddet Violen, Studievej 19
- Botilbuddet Studievej 15
- Botilbuddet Valmuehaven, Sulsted
Mere om stillingerne og din nye arbejdsplads
- At planlægge, koordinere og dokumentere medicinhåndtering ud fra gældende arbejdsgangsbeskrivelser
- At få øje på, hvordan den enkelte kan være så mentalt engageret og fysisk aktiv som muligt i de daglige gøremål.
- At finde kreative måder, der gør det muligt for den enkelte at træffe valg og give udtryk for drømme og ønsker.
- At samarbejde med kolleger om at udvikle de faglige blikke og begrundelser, så vi altid er bevidste om og skarpe på metoderne.
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent og har flair for og interesse i at understøtte livskvalitet for borgere med stort fysisk støttebehov.
- Kan give eksempler på din evne til at strukturere og dokumentere (sundheds-) faglige forløb.
- Er fysisk og psykisk robust og trives med at arbejde selvstændigt sammen med andre.
- Bliver beskrevet af andre som en stærk og stabil kollega, der bringer både faglighed og positivt humør ind i arbejdsmiljøet.
Her vil du opleve:
- Et fagligt stærkt hus med fokus på alle hverdagslivets små glimt af læring og livsglæde.
- Kollegialt samspil der i høj grad anerkender, at fysiske, psykiske og sociale faktorer tilsammen har betydning for den enkeltes trivsel og livskvalitet.
- Stor interesse for og indflydelse på at udvikle velfærd på helt nye måder.
Vil du vide mere?
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. www.aalborg.dk/job-og-karriere/" target="_blank" rel="nofollow noreferrer">Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Denne stilling er publiceret af www.aalborg.dk via jobnet.dk

