Sundheds-IT Psykiatri Herning - EPJ-implementering
Region Midtjylland søger en Sundheds-IT-ansvarlig til Psykiatri, Regionshospitalet Gødstrup. Du skal understøtte afdelingens kliniske og administrative arbejdsgange gennem implementering, rådgivning og undervisning i IT-løsninger. Stillingen kræver interesse for digitalisering, kendskab til kliniske arbejdsgange og evne til at vejlede kolleger. Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt og er samarbejdsorienteret. Ansøgningsfrist: 14. august 2026.
Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Herning, Region Midtjylland
- Herning, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. august 2026
- Oprettet: 30. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vil du være med til at styrke den digitale understøttelse af psykiatrien og sikre, at klinikere og medarbejdere får mest muligt ud af afdelingens IT-løsninger?
Vi søger en sundhedsfaglig profil med interesse for IT, digitalisering og udvikling til en nyoprettet stilling som Sundheds-IT-ansvarlig. Her får du en central rolle i at understøtte afdelingens kliniske og administrative arbejdsgange gennem implementering, rådgivning, undervisning og optimering af IT-løsninger.
den 1. oktober 2026
Om stillingen
Dine primære opgaver bliver blandt andet at:
- understøtte afdelingens anvendelse af IT-systemer og digitale værktøjer
- koordinere implementering af nye systemer og funktionaliteter
- rådgive og vejlede medarbejdere om anvendelse af IT-løsninger
- planlægge og gennemføre undervisning og introduktion af nye medarbejdere, med stort fokus på undervisning i EPJ
- bidrage til ensartet dokumentations- og registreringspraksis
- identificere muligheder for optimering af arbejdsgange og digital understøttelse
- samarbejde med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere om udviklings- og implementeringsopgaver
Da stillingen er nyoprettet, får du gode muligheder for at præge både funktionens indhold og den fremtidige opgaveløsning.
Du kan læse mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen ved at klikke her.
Vi tilbyder
Derudover tilbyder vi:
- en spændende og alsidig hvertdag med stor kontaktflade
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- et selvstændigt ansvarsområde med stor indflydelse på opgaveløsningen
- tæt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper og funktioner
- mulighed for sparring med medarbejdere i tilsvarende funktioner på hospitalet
Din profil
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har interesse for IT, digitalisering og udvikling
- har kendskab til kliniske arbejdsgange og de IT-systemer, der understøtter dem
- motiveres af at rådgive, undervise og understøtte kolleger
- arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når der er mange opgaver i gang samtidig
- kommunikerer tydeligt og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- tager ansvar og arbejder selvstændigt
- har teknisk flair og en serviceminded tilgang
- er fortrolig med Office-pakken og generelt hurtigt sætter dig ind i nye systemer
Som person er du samarbejdsorienteret, nysgerrig og udviklingsorienteret. Du trives med både driftsopgaver og udviklingsopgaver og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Bettina Løndorf Bauder på tlf. 5250 0257 eller chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt en fast fuldtidsstilling.
senest den 14. august 2026
Lidt mere om os
Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Læs mere om os
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse..
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

