Studievejleder Maskiningeniør Sønderborg

Studiementor søges til at støtte medstuderende gennem ingeniørstudiet ved SDU Sønderborg. Du skal være indskrevet på minimum 5. semester inden for Mechanics, Maskiningeniør eller Diplom Engineering in Electronics. Som mentor hjælper du med studieteknikker, strukturering og sociale aspekter af studiehverdagen. Du udvikler kompetencer inden for kommunikation og vejledning. Fleksibel arbejdstid, ca. 20 timer pr. semester. Ansøgningsfrist: 7. september 2026.

Mentor stilling ved Attrives - Sønderborg, Region Syddanmark

  • Sønderborg, Region Syddanmark
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. september 2026
  • Oprettet: 14. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Mentor

Er du studerende på minimum 5. semester på SDU, og læser du enten Mechanics, Maskiningeniør eller Diplom Engineering in Electronics? Og har du lyst til at bruge dine egne erfaringer fra studielivet til at hjælpe en medstuderende godt gennem uddannelsen?

Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger netop nu to engagerede studiementorer ved SDU Sønderborg:

  • Én studiementor med baggrund i Mechanics eller Maskiningeniør-uddannelsen
  • Én studiementor med baggrund i Diplom Engineering in Electronics

Som studiementor bliver du tilknyttet en studerende, der har brug for støtte til at skabe struktur, overblik og gode rammer omkring sit studie. Du får samtidig mulighed for at bruge dine egne erfaringer fra ingeniørstudiet og udvikle kompetencer inden for kommunikation, formidling, samarbejde og vejledning.

Om Olivia Danmark

Hos Olivia Danmark leverer vi specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende med psykologiske og/eller neurologiske funktionsnedsættelser på en lang række af landets videregående uddannelser. Vi vægter høj faglighed, kontinuerlig kvalitetssikring og en personlig, dedikeret tilgang, der skaber tryghed.

Vores mål er at skabe et rigere liv for flere studerende gennem støtte, der gør en forskel.

I den forbindelse søger vi hos Olivia Danmark løbende studiementorer, der ønsker at bidrage til SPS-arbejdet på tværs af uddannelsesretninger ved Syddansk Universitet.

Din rolle som studiementor

Som studiementor bliver du en vigtig støtte for en studerende, der har brug for hjælp til at navigere i studiehverdagen og få skabt gode rammer for sit studieforløb.

Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet én studerende til at starte med, med mulighed for løbende aftale om flere mentorforløb.

De konkrete behov og fokusområder i støtteforløbet bliver afklaret ved et opstartsmøde mellem dig, den studerende og den studerendes SPS-rådgiver.

Din rolle kan blandt andet være at hjælpe den studerende med at:

  • Tilegne strategier og studieteknikker, herunder notat- og læseteknikker samt tidsstyring
  • Strukturere og prioritere pensum, eksempelvis ved hjælp af læseplaner
  • Håndtere ændringer i forbindelse med undervisning, projekter og pensum
  • Etablere kontakt til undervisere, vejledere og medstuderende
  • Etablere læsegrupper og indgå i gruppearbejde
  • Læse og forstå sociale koder i forbindelse med gruppearbejde. Støtten kan både bestå i at være til stede under gruppearbejdet eller mødes med den studerende efterfølgende og drøfte de udfordringer, den studerende oplever
  • Forstå og håndtere uddannelsens krav og forventninger samt tilmelding til eksamen
  • Bruge og forstå uddannelsens interne faciliteter, herunder IT- og biblioteksfaciliteter

Du skal ikke være underviser eller faglig ekspert. Din vigtigste opgave er at støtte den studerende godt igennem studiehverdagen.

Hvem er du?

For at blive studiementor, er det et krav, at du som studiementor:

  • Er indskrevet på den uddannelse, som den studerende læser på, eller minimum samme uddannelsesinstitution.
  • Gennemfører en introworkshop hos Olivia Danmark senest seks måneder efter din ansættelse

Vi forestiller os dertil, at du:

  • Læser på minimum 5. semester af Mechanics, Maskiningeniør-uddannelsen eller Diplom Engineering in Electronics ved SDU
  • Har et godt kendskab til din egen uddannelse og studielivet på SDU
  • Har erfaring med de faglige krav, projektarbejde og arbejdsformer, der følger med et ingeniørstudie
  • Har lyst til at hjælpe en medstuderende med at få et godt studieforløb
  • Er god til at lytte, kommunikere og formidle dine erfaringer på en forståelig måde
  • Er struktureret og god til at skabe overblik
  • Er tålmodig, imødekommende og nysgerrig på andre menneskers perspektiver

Du behøver ikke have erfaring med SPS eller kendskab til psykologiske og/eller neurologiske funktionsnedsættelser. Det vigtigste er, at du har lyst til at støtte en medstuderende og lære, hvordan du bedst muligt kan gøre en forskel.

Hos Olivia Danmark tilbyder vi

Som studiementor hos Olivia Danmark får du:

  • Et meningsfuldt studiejob, hvor du gør en konkret forskel for en anden studerende
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, formidling, relationsarbejde og vejledning
  • Fleksibilitet i planlægningen af din arbejdstid, så den passer med dit studie
  • Et varierende timeantal fordelt ud over semesteret – hver studerende har som udgangspunkt en rammebevilling på 20 timer pr. semester
  • En tryg opstart gennem introworkshop og løbende kontakt med Olivia Danmark
  • Mulighed for opkvalificering gennem supervision og workshops
  • Løn i henhold til overenskomst med FOA

Du aflønnes for de timer, du konkret arbejder sammen med den studerende.

Din støtte i samarbejde med Olivia Danmark

Studerende, der modtager SPS hos Olivia Danmark, får også støtte fra en SPS-rådgiver, som hjælper med at håndtere kognitive, følelsesmæssige og sociale udfordringer i forbindelse med studiet.

SPS-rådgiveren vil være din og den studerendes primære kontaktperson i støtteforløbet. Vi forventer derfor ikke, at du har særlig viden om funktionsnedsættelser.

Du skal først og fremmest være åben, nysgerrig, stabil og motiveret for at hjælpe en anden studerende med at få en bedre studiehverdag.

Er du vores nye studiementor?

Har du lyst til at bruge dine erfaringer fra dit ingeniørstudie på SDU til at hjælpe en medstuderende godt gennem studiet – samtidig med at du udvikler kompetencer, der kan styrke din ingeniørprofil og dit fremtidige arbejdsliv?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

.

mille.storm-andersen@oliviadanmark.dk

Denne stilling er publiceret af Attrives via jobnet.dk