Strategikonsulent Odense Universitetshospital - AI-automatisering
Odense Universitetshospital søger en specialkonsulent til Direktionssekretariatet, som kan skabe overblik og sammenhæng mellem komplekse dagsordener og aktører. Du skal bidrage til sekretariatsbetjening på direktionsniveau, mødeplanering og udvikling af fremtidens stabsarbejde. Ideelt har du erfaring med at facilitere processer, høje ambitioner for kvalitet og evne til at omsætte kompleks viden. Ansøgningsfrist: 12. august 2026.
Specialkonsulent stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 12. august 2026
- Oprettet: 3. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Specialkonsulent
Nyt sygehus, en sundhedsreform med en lang række nye opgaver og en eksisterende, livsvigtig drift, der skal køre. Vi flytter rundt og bygger om i mere end én forstand – for det er ikke små opgaver, som OUH skal løfte i de kommende år.
Vi er godt i gang, men kompleksiteten i opgaven er stor, og vi har derfor brug for en rutineret specialkonsulent, som kan bidrage til at skabe overblik og sammenhæng mellem de mange forskellige dagsordener og aktører. Så hvis du er god til at omsætte ny (og kompleks) viden, har en kvalitetssikker sans for detaljen og kan bevare overblikket, når det går stærkt, er det dig, vi leder efter til Sekretariat og Jura i Direktionssekretariatet på Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus (OUH).
Du kommer til at arbejde helt tæt på topledelsen på et af Danmarks største hospitaler og samtidig få en bred kontakt i hele vores organisation.
Om opgaven
I Direktionssekretariatet betjener vi både direktionen og den samlede organisation med blandt andet ledelsesunderstøttelse, strategisk rådgivning og generelt sekretariatsarbejde herunder at lave oplæg, notater, analyser og udkast til svar på borgerhenvendelser. Alt det bliver du en del af, og det er forventningen, at du kan bevæge dig inden for mange af de forskellige opgavefelter, som Direktionssekretariatet har ansvaret for.
En hovedopgave bliver at bidrage til at skabe overblik over de mange forskellige strategiske fokusområder og indsatser, der er i gang på OUH, herunder overblik over aktører, positioner mv. Det skal kobles med planlægningen af møder i de forskellige ledelsesfora, ledelseskommunikation mv., så vi dels sikrer en god og rettidig forberedelse, og dels bidrager til, at organisationen beskæftiger sig med rette emne på rette tid. Det bliver en opgave, der skal løses sammen med både kolleger i Direktionssekretariatet og i den øvrige organisation, og stærke relationelle kompetencer er derfor særligt vigtigt.
Vi forventer, at et af de kommende års fokusområder bliver en nytænkning af fremtidens stabsarbejde gennem brugen af kunstig intelligens og automatisering. Derfor skal du sammen med dine kollegaer i sekretariatet også være med til at udvikle den måde, der arbejdes på. Teknisk flair og interesse vil derfor være en fordel.
I Direktionssekretariatet har vi mange opgaver, hvor vi har en koordinerende eller faciliterende rolle, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med dels at planlægge og dels at facilitere processer og møder. Du vil også skulle bidrage ind i det dagsordensforberedende arbejde ift. direktionens mange mødefora og med den daglige opgaveløsning på et af landets største sygehuse og får en bred kontaktflade i alle stabe og i de fleste afdelinger.
De vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- At deltage i Direktionssekretariatets arbejde med at sekretariatsbetjene direktionen på OUH.
- At bidrage til at skabe overblik og sammenhæng mellem mange forskellige dagsordener og aktører.
- At bidrage til dagsordensforberedelse, mødeunderstøttelse og opfølgning i direktionens mange mødefora.
- At være medudvikler af fremtidens stabsarbejde.
- At bidrage til løsning og opfølgning på andre opgaver i Direktionssekretariatet, f.eks. henvendelser fra politikere, borgere, patienter, myndigheder og samarbejdspartnere.
Dine kendetegn er blandt andet, at:
- Du har høje ambitioner for resultatet af dit arbejde og er serviceorienteret og struktureret.
- Du er imødekommende og serviceminded og klar til at få en bred kontaktflade i hele organisationen.
- Du har gode formidlingsevner, så du kan omsætte kompleks og teknisk viden til forståelige beskrivelser og dagsordenspunkter – både mundtligt og skriftligt.
- Du har organisatorisk tæft og kan begå dig i en stor organisation.
- Det er en fordel, hvis du har dokumenteret erfaring med at planlægge og afvikle processer og møder, samt erfaring med at sekretariatsbetjene på direktionsniveau.
Læs mere om Direktionssekretariatet
Direktionssekretariatet understøtter hospitalets direktion og bidrager samtidig til tværgående og centrale opgaver i organisationen. Fælles for arbejdet er, at det skal bidrage til, at hospitalet kan løse sin kerneopgave bedst muligt, til gavn for patienterne.
Arbejdet er ofte kendetegnet ved kort reaktionstid, stramme deadlines og høje krav til kvalitet og service. Samtidig giver det stor variation og et bredt indblik i en stor og kompleks organisation.
Direktionssekretariatets opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet sekretariatsbetjening, jura, klagesager, patientkommunikation, ekstern og intern kommunikation samt ledelsesunderstøttelse.
Vi er knap 40 medarbejdere og er organiseret i to funktionsområder: Sekretariat & Jura samt Kommunikation. Direktionssekretariatet har en bred kontaktflade til ledere og medarbejdere på tværs af organisationen.
Du kommer til at indgå i funktionen ”Sekretariat og Jura”, som er på 17 medarbejdere, der blandt andet arbejder med strategi, organisations- og ledelsesudvikling, sekretariatsbetjening, juridisk rådgivning og planlægning af direktionens møder mv.
I arbejdet lægger vi vægt på at kvalificere og forenkle opgaver, skabe sammenhæng og udvikling og bidrage til, at den fælles kurs bliver omsat i praksis.
Vi har en stærk holdånd, høj faglighed og et godt samarbejde, hvor alle bidrager til fælles løsninger.
Om OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus
Vores ambition er at være ”Patientens Universitetshospital”. Det er vores tilgang, når vi på OUH i fællesskab skal skabe værdi for patienterne. Vi opfylder det løfte til patienterne ved at udleve sætningerne: ”Patienten først”, ”Højeste faglighed” og ”Helhed og ansvar”.
Læs mere på Værdier og strategier (ouh.dk)
Løn og ansættelsesvilkår mv.
Stillingen er på fuld tid. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital i Odense. Ansættelse hurtigst muligt og senest 1. oktober.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Holm Vilstrup på 2165 7874.
Der er ansøgningsfrist den 12. august 2026. Vi forventer at afholde første og eventuel anden ansættelsessamtale hhv. den 20. og 21. august 2026.
Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk
Andre job som specialkonsulent
- AI-regulering medicinsk udstyr - Lægemiddelstyrelsen KBH S
- Slots- og Kulturstyrelsen søger specialkonsulent til Direktions- og Pressesekretariatet
- Dataanalytiker Køge Kommune - Ledelsesinformation
- Psykiatri-Konsulent Hvidovre - Sundhedsreform & Dataanalyse
- AI-Platform Engineer - MLOps & Python - Forsvar

