Stråleterapisygeplejerske Herning - Region Midtjylland
Region Midtjylland søger sygeplejerske til uddannelsesstilling i strålebehandling ved Stråleklinik Vest, Aarhus Universitetshospital. Du skal være uddannet sygeplejerske med gerne minimum 2 års klinisk erfaring og have interesse for komplekse patientforløb inden for kræftbehandling. Stillingen kræver teknisk indsigt og evne til at arbejde i tværfaglige team. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.
Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Herning, Region Midtjylland
- Herning, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
- Oprettet: 11. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Stråleklinik Vest – Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Ansættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale
Vil du udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer i et højteknologisk speciale, hvor præcision, teknisk kunnen og nærvær med kræftpatienter går hånd i hånd? I Stråleklinik Vest får du en enestående mulighed for at kombinere avanceret strålebehandling med målrettet kvalitetssygepleje – og samtidig tage del i et stærkt, tværfagligt team, der arbejder for at give hver eneste patient den bedst mulige behandling og oplevelse.
Du bliver en del af et speciale i konstant udvikling, hvor vi sammen løfter fagligheden og sætter patienten i centrum. Vi har fokus på at skabe trygge og sammenhængende patientforløb. Vores kultur er præget af åbenhed, humor og en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til faglig fordybelse, sparring og kollegial støtte.
Stråleklinik Vest er en del af Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, men er fysisk beliggende på Regionshospitalet Gødstrup.
Du får mulighed for at:
- Arbejde med kræftpatienters pleje og behov over længere behandlingsforløb.
- Arbejde i tæt teamstruktur i små faste grupper, hvor faglig sparring og kollegial støtte er en del af hverdagen.
- Betjene avanceret stråleterapiudstyr og udvikle teknisk præcision i samarbejde med mange faggrupper.
- Blive en del af et engageret og imødekommende team i en afdeling, der vægter arbejdsglæde og rummelighed højt.
- Indgå i arbejdstider mellem kl. 07.30–15 og få helligdags- og weekendvagter.
Vi tilbyder:
- En nationalt godkendt 1-årig uddannelse i stråleterapi, bestående af teori på universitetshospitalerne i Aarhus, Herlev, Rigshospitalet og Odense samt klinik i eget afsnit.
- Løn under hele uddannelsen, som er fuldt finansieret.
- Dedikerede vejledere og et uddannelsesmiljø med tid til refleksion og fordybelse.
- Et stærkt læringsmiljø med fokus på udvikling, forskning og faglig sparring.
- Indflydelse på vagt- og ferieplanlægning og gode muligheder for fleksibilitet.
- Som uddannelsessøgende i Stråleklinik Vest bliver du en del af et specialiseret område, hvor sygepleje, teknologi og kvalitetssikring er afgørende.
Du vil under uddannelsen være uden for normeringen, og stillingen er på 37 timer ugentligt.
Efter bestået uddannelse kan du forvente tilbud om fast ansættelse med det timetal, der passer dine ønsker – for vi ved, at balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtigt.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet sygeplejerske – gerne med min. 2 års klinisk erfaring.
- Har lyst til at arbejde med komplekse patientforløb og korttidssygepleje i kræftbehandling.
- Har flair for teknik og mod på at kombinere avanceret apparatur med sygeplejefaglige kompetencer.
- Bidrager positivt til et tværfagligt samarbejde og en imødekommende, anerkendende kultur.
- Er nysgerrig, engageret og klar til at fordybe dig i en specialiseret uddannelse og et område i konstant udvikling.
Om os
Stråleklinik Vest råder over to acceleratorer, en CT-skanner og et overfladeapparat. Vi behandler patienter med kræft i bl.a. bryst, blærehalskirtel, tarm, hjerne og hud samt patienter, der modtager lindrende strålebehandling. Derudover har vi et mindre sygeplejeambulatorium, hvor vi følger prostatapatienter efter strålebehandling og brystkræftpatienter, der har modtaget protokolleret strålebehandling. Tre gange om ugen afholder vi patientskoler for nyhenviste patienter med fokus på strålebehandling og bivirkninger.
Vi samarbejder tæt med Kræftrådgivningen, hvor vi blandt andet driver en mentorordning med tidligere patienter og afholder et månedligt mandenetværksmøde.
Kræftafdelingen
Vil du være med til at gøre en forskel?
Så send din ansøgning og CV senest den 7. juni 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 11. juni.
Har du spørgsmål til stillingen eller uddannelsen eller har lyst til at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte: Malika Lynggaard Uth, oversygeplejerske i Stråleklinik Vest – tlf. 6093 8451.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Stråleklinik Vest – et sted hvor faglig udvikling, teknologi og omsorg for mennesker går hånd i hånd.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

