SSH/SSA Hjemmepleje Hobro - Fleksible vagter

Hobro Syd Hjemmepleje søger social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ufaglærte med relevant erfaring til afløser- og tilkaldevikarvagter. Du skal møde borgerne med respekt og nærvær, tage ansvar for dine opgaver og være villig til at lære. Kørekort er påkrævet. Ansøgningsfrist: 25. november 2026.

Social- og sundhedshjælper stilling ved Mariagerfjord Kommune - Hobro, Region Nordjylland

  • Hobro, Region Nordjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. november 2026
  • Oprettet: 30. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper



Skal du være vores nye kollega?


Skal du være vores nye kollega?

Kan du lide at gøre en forskel for andre mennesker – og vil du samtidig være en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, godt humør i plads til at være dig selv?

Så vil vi gerne høre fra lige netop dig.

Vi er en hjemmeplejegruppe med masser af faglighed, forskellige personligheder i en god portion humor.

Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og tror på, at vi bliver bedre, når vi bruger hinandens kompetencer.

Vi har ikke en forventning om, at du kan det hele fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, tager ansvar og siger til, når du har brug for sparring.

Hvem kan søge?

Vi søger både:

  • Social- og sundhedshjælpere

  • Social- og sundhedsassistenter

  • Ufaglærte med relevant erfaring og lyst til hjemmeplejen
  • Dig, der ønsker ekstra vagter ved siden af dit faste arbejde eller skole
  • Dig, der gerne vil have et fleksibelt arbejdsliv som

    afløser eller tilkaldevikar

nattevagter

Fælles for alle er, at du skal have kørekort.

Hverdagen hos os

Som medarbejder i hjemmeplejen kommer du tæt på borgerne og får en hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men du står aldrig alene. Vi er et team, og vi hjælper hinanden, når noget er svært, uventet eller bare kræver et ekstra sæt øjne. Du får en grundig introduktion, så du bliver godt klædt på til opgaverne – og vi tager udgangspunkt i dine kompetencer og din erfaring.

Det vigtigste for os er, at du…

  • møder borgerne med respekt, nærvær og ordentlighed
  • tager ansvar for dine opgaver
  • har lyst til at lære og udvikle dig
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • bidrager til den gode stemning og vores arbejdsfællesskab
  • tør spørge, når du er i tvivl.
  • er stabil og fleksibel
  • er inforstået med, at der må påregnes weekend arbejde.

Og så må du meget gerne kunne grine lidt sammen med os. Det gør arbejdsdagen sjovere.

Hvad får du hos os?

Du får mulighed for at:

få vagter, der passer ind i dit liv

Og måske vigtigst af alt:

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi gerne vil have, at både borgere og medarbejdere trives.

Er du nysgerrig?

Så send os din ansøgning.

Vi ansætter løbende, da vi har brug for flere gode kollegaer, så du tøv ikke med at sende din ansøgning afsted snarest.

Michelle Baastrup på 20 34 63 72

Vi håber, vi hører fra dig

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og på overenskomstmæssige vilkår. Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Om Mariagerfjord Kommune

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.


Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk