SSH Nattevagt Bække - Plejecenter

Vejen Kommune søger en Nattevagt til Lindecentret! Ideelle kandidater er SSH/SSA med stærke faglige kompetencer, passion for kvalitet og samarbejde, samt evnen til at arbejde selvstændigt. Engagement og fleksibilitet er nøglekvaliteter, der vil bidrage til borgernes mestring og velfærd. Denne rolle er en mulighed for at gøre en forskel i nattens stilhed.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Vejen Kommune - Bække, Region Syddanmark

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Er du SSH/SSA med hjerte, faglighed og ro i natten? Så er det DIG, vi mangler!

Vi søger en fast nattevagt på op til 37 timer pr. uge – med vagt hver 2. weekend.

Her får du både ansvar, faglige udfordringer og en tryg arbejdsplads med stærkt sammenhold.

Hvor skal du arbejde?

På Lindecentret – Vejen Kommunes lille, hyggelige plejecenter med 10 boliger, 20 ældreboliger og et aktivt dagcenter. Du kører alene både ude og inde, og samarbejder tæt med Vejen Kommunes øvrige nattevagter, bl.a. via triage-møder.

Vores nuværende nattevagt arbejder 7/7 – primært i lige uger.

Vi leder efter dig, der:

  • Har stærke personlige og faglige kompetencer
  • Brænder for kvalitet, samarbejde og kerneopgaven
  • Arbejder rehabiliterende og sætter borgerens mestring i centrum
  • Kan bruge Nexus og Sekoia (eller vil lære det)
  • Er ansvarsfuld, fleksibel og klar til at stå på egne ben om natten
  • Er mødestabil og engageret
  • Har kørekort

Hvad får du?

  • En arbejdsplads med højt humør og stærk faglighed
  • En nattevagt-rolle med både selvstændighed og kollegialt samarbejde
  • Mulighed for at gøre en kæmpe forskel i borgernes hverdag – også når byen sover

Interesseret?

Ring til centerleder: Majbrit Kobberholm på 79 96 57 57

Ansøgningsfrist: 23.03.26

Samtaler: Afholdes løbende

Denne stilling er publiceret af Vejen Kommune via jobnet.dk