SSH Aftenvagt Personlig Pleje - Aarhus Kommune
Aarhus Kommune søger en SOSU-hjælper til fast aftenvagtstilling i Sundhedsenhed i distrikt midt, som er uddannet, selvstændig og besidder planlægningskompetencer. Personen skal kunne motivere borgere og arbejde tværfagligt. Den ideelle kandidat brænder for bæredygtighed og lederskab i et omsorgsfuldt miljø.
Social- og sundhedshjælper stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 16. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 10. april 2026
- Deltid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper
Om jobbet:
Som aftenvagt kører man oftest rundt alene, hvorfor arbejdet forudsætter stor grad af selvstændighed og ansvar. Dine kolleger i aftenteamet er SSH og SSA og der er tæt samarbejde med aftensygeplejen. Teamet møder ind sammen, spiser om muligt sammen og ringer sammen i løbet af en vagt. Som aftenvagt arbejdes 5/2 med vagt hver 2. weekend. Den aktuelle stilling er aftenvagt hver mandag og tirsdag samt fredag, lørdag og søndag i ulige uger.
I Sundhedsenheden er vores kerneopgave at udrede borgere, der stifter bekendtskab med kommunen for første gang. Vi varetager rehabiliteringsforløb på 8-12 uger, hvor vi afklarer, i hvilket omfang borgeren selv kan komme til at mestre hverdagen.
Sundhedsenheden består af social- og sundhedshjælpere samt -assistenter, sygeplejersker samt ergo- og fysioterapeuter. Vores brede faglighed giver mulighed for at hjælpe borgerne fra alle ledder og kanter, med såvel fysiske som psykiske udfordringer.
Din profil:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Kan planlægge og udføre personlig pleje og praktisk hjælp, med udgangspunkt i borgers ressourcer, ønsker og mål
- Kan støtte, guide, rådgive og motivere borgere i rehabiliteringsforløb
- Forstår vigtigheden af god dokumentation
- Kan inspirere til nytænkning af eksisterende opgaver
- Kan indgå i samarbejde på tværs af faglighed og opgaver, og har lyst til at arbejde i et tværfagligt fællesskab
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Trives med et højt arbejdstempo
- Har kørekort, og kan cykle
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig stor indflydelse på udviklingen i Sundhedsenhederne:
- Vi er et stærkt og kompetent aftenteam med et godt arbejdsmiljø, hvor åbenhed og omsorg for hinanden og hinandens forskelligheder er i fokus.
- Vi er et stabilt og energisk team med plads til humor i hverdagen
- Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring
- Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med spændende udfordringer, hvor 2 aftener sjældent er ens.
- Muligheder for udvikling af egne kompetencer
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

