SSA/SSH Aftenvagt Viborg - Personlig Pleje Nexus

Carelink Pleje i Viborg søger SSA og SSH til aftenvagter med 5-2 ordning og arbejde hver anden weekend. Du udfører personlig pleje og praktisk hjælp i borgernes hjem, skaber tryghed gennem omsorg og samarbejder med kollegaer og faggrupper. Erfaring med Nexus-dokumentation er en fordel. Du skal være selvstændig, have empati og gode samarbejdsevner. Ansøgningsfrist: snarest muligt.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Carelink Pleje – Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
  • Oprettet: 30. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Tænk på en arbejdsdag, hvor du bruger størstedelen af din tid på at skabe tryghed og livskvalitet for borgere i deres eget hjem. Her hjælper du med daglige behov og opbygger relationer, der gør en reel forskel i deres liv. Lyder det som noget for dig?

Hos Carelink Pleje i Viborg er vi en nyere afdeling, åbnet d. 1/12-2025. Siden da er vi vokset – og nu har vi brug for flere varme og kærlige hænder til vores team.

Vi søger SSA og SSH til:

Aftenvagt – 28 timer/uge

5-2 ordning

Arbejde hver anden weekend

————————————————————

Aftenvagt – 20 timer/uge

5-2 ordning

Arbejde hver anden weekend

Hvorfor vælge Carelink Pleje i Viborg?

Du træder ind i en vigtig rolle, hvor du bidrager til at skabe tryghed og omsorg i borgernes hverdag. Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på en voksende afdeling og være med til at forme kulturen.

Du kommer tæt på borgerne og gør en mærkbar forskel gennem din faglighed og omsorg. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden, sparrer og fejrer vores succeser sammen.

Vi lægger vægt på fleksibilitet, så dit arbejdsliv kan hænge sammen med dit privatliv.

Dine vigtigste arbejdsopgaver

Omsorg og pleje i borgernes hjem (ca. 80%)

Du leverer personlig pleje, praktisk hjælp og nærværende omsorg, som skaber tryghed og livskvalitet for borgerne.

Koordination og samarbejde (ca. 20%)

Du samarbejder med kollegaer, pårørende og andre faggrupper samt sikrer dokumentation og opfølgning.

Du arbejder udekørende hos borgere i hele Viborg Kommune, med udgangspunkt fra vores kontor i Viborg.

Vi arbejder i Nexus til dokumentation – erfaring er en fordel, men ikke et krav, da vi sørger for grundig oplæring.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet SSA eller SSH
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • Har empati, overblik og gode samarbejdsevner
  • Brænder for at gøre en forskel i borgernes hverdag

Hvad får du hos os?

Overenskomst med FOA og KA Pleje

Et stærkt kollegialt fællesskab

Personaleforening med sociale aktiviteter

Gode faciliteter på kontoret (kaffe, te m.m.)

En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan få indflydelse

Hør hvad din kommende kollega siger:

“Det bedste ved at arbejde her er, at vi er en ny afdeling, hvor der virkelig er plads til forskellighed, og hvor du får lov til at tage ansvar og sætte dit eget præg på hverdagen. Vi har et stærkt fællesskab, hjælper hinanden og har det oprigtigt godt sammen – det mærkes både blandt kollegaer og hos borgerne.”

– Louise Dyrstrand, Kvalitetsansvarlig Koordinator

Ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Rikke Andersen på tlf. 25 10 07 62.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når de rette kandidater er fundet.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Opstart: Hurtigst muligt

Denne stilling er publiceret af Carelink Pleje – Viborg via jobnet.dk