SSA Nykøbing - Dag-/Aftenvagt Odsherred

Odsherred Kommune søger social- og sundhedshjælpere til dag- eller aftenvagt med mødested i Nykøbing. Ideelle kandidater er stabile, ansvarsfulde og har faglighed samt samarbejdsevner. Passion for at bidrage til menneskers hverdag og et bæredygtigt arbejdsmiljø fremmes gennem relationer og fællesskab.

Social- og sundhedshjælper stilling ved Odsherred Kommune - Nykøbing Sj, Region Sjælland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper

Vil du have et arbejde, hvor relationer, faglighed og samarbejde går hånd i hånd? Hvor du ikke bare løser opgaver – men bliver en vigtig del af menneskers hverdag?

I Hjemme- og sygeplejen i Odsherred Kommune søger vi social- og sundhedshjælpere til Distrikt Nord med mødested i Nykøbing. Du møder ind lige ved Rute 21, og kommer du fx fra Holbæk-området, er du hurtigt fremme. Mange bliver faktisk overraskede over, hvor nem og overskuelig turen er. Det er tættere på, end du tror.

En hverdag med mening – og med hinanden

Fælles for os alle er, at vi løfter i flok.

Vi prioriterer faste borgere og sammenhæng i forløbene, fordi vi ved, at kvalitet skabes gennem relationer. Vi taler ordentligt til hinanden. Vi hjælper hinanden. Og vi arbejder aktivt med arbejdsmiljø og trivsel – fordi vi ved, at det smitter.

Det får du hos os

  • Du får en grundig introduktion og kolleger, der deler deres erfaringer.
  • Du får indflydelse på din hverdag og en planlægning, der er til at overskue.
  • Du får en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden – også når tempoet er højt.
  • Gratis parkering lige ved døren? Ja.
  • Respekt for din fritid? Det prioritere vi.
  • Et stærkt fællesskab? Det lover vi.

Vi leder efter dig, som

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Er stabil, ansvarsfuld og har hjertet med i arbejdet.
  • Trives både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre fagligheder.
  • Og som har lyst til at være en del af en arbejdsplads i udvikling.

Stillingen er på 37 timer med mulighed for at kunne aftale et andet timetal. Derudover vil du kunne få blandede vagter, så du kan selv være med til at præge, om du vil arbejde i dag- eller aftenvagt – dette aftaler vi sammen. Der skal ved ansættelse fremvises en tilfredsstillende straffeattest.

Vil du høre mere – eller kigge forbi og mærke stemningen, før du søger? Så tager vi gerne en uforpligtende snak. Ring til teamleder Sussie Arrildtoft på telefon 25 22 99 50 eller Sine Dalby på telefon 20 23 93 66. Du kan også søge direkte på odsherred.dk/job

Denne stilling er publiceret af Odsherred Kommune via jobnet.dk