SSA Demenspleje Køge - Sommervagter 2026

Køge Kommune søger timelønnede afløsere til midlertidigt ophold primært i juli og august 2026. Du skal være SSA, sygeplejerske, SSA-elev eller sygeplejestuderende på sidste del af uddannelsen og kunne tage weekendvagter. Du arbejder med basal pleje og omsorg hos borgere på dag-, aften- og nattevagter. Mødestabilitet, omsorgsfuld kommunikation og vilje til at lære er vigtige. Ansøgningsfrist: 26. april 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Køge Kommune, Region Sjælland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Vil du bruge sommeren på at gøre en forskel – og samtidig få erfaring, der styrker din faglighed? Så har vi jobbet til dig!

Vi søger timelønnede afløsere til weekendvagter i primært juli og august 2026. Det er muligt at byde ind på andre vagter også, men du skal kunne tage weekendvagter.

Vi leder efter SSA’ere, sygeplejersker, SSA-elever eller sygeplejestuderende på sidste del de l’educació. Du søger nemt jobbet ved at besvare fire korte spørgsmål – resten tager vi til samtalen.

Som afløser bliver du en vigtig del af vores team på både dag-, aften- og nattevagter. Du arbejder med basal pleje og omsorg hos borgere, der er visiteret til midlertidigt ophold hos os.

Vi tilbyder dig:

  • God introduktion i både pleje-, omsorgs- og praktiske opgaver.
  • Sparring med erfarne og hjælpsomme kolleger.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi bakker op om hinanden – også vores afløsere!

Hos os kan du udvikle dine faglige kompetencer i et miljø, hvor spændende opgaver og tæt samarbejde med dygtige kolleger er en del af hverdagen.

På de Midlertidige Døgnpladser passer vi godt på de borgere, der er visiteret til et midlertidigt ophold hos os. Vi arbejder med komplekse forløb inden for pleje, rehabilitering, genoptræning og palliation.

Vi er 39 fastansatte – primært sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter samt et fast afløserkorps.

Afsnittet består af to afdelinger (du vil få vagter på begge):

  • Grøn: Borgere i forlængelse af sygehusindlæggelse, der har brug for afklaring/aflastning (15 pladser).
  • Blå: Borgere med kognitive udfordrede, herunder demens (8 pladser).

Vi holder til i moderne, lyse rammer på Køge Sundhedscenter – lige ved Køge Station.

Vi leder efter dig, der:

  • Er SSA, sygeplejerske, SSA-elev eller sygeplejestuderende på sidste del af uddannelsen.
  • Gerne har erfaring med klinisk sygepleje, demens eller sygehusarbejde.
  • Er indstillet på at tage weekendvagter.

Som vores nye kollega skal du:

  • Være mødestabil og tager ansvar for dine opgaver.
  • Kommunikere omsorgsfuldt og respektfuldt med borgere, pårørende, kolleger og andre.
  • Have lyst til at lære og bidrage til vores høje faglige standard.

Hvis du trives i en hverdag med samarbejde, faglighed og mange spændende opgaver – så passer du lige ind hos os!

Du bliver ansat på timeløn med vagter efter aftale. Opstart ønskes hurtigst muligt, med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du vil skulle arbejde på Køge Sundhedscenter, Rådhusstræde 10C, 4600 Køge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Marding Pedersen på mail maria.m.pedersen@koege.dk eller tlf. 24 67 33 51.

Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” og besvare de fire spørgsmål. Du skal medbringe dit CV samt eksamensbevis/bevis på studieaktivitet, hvis du inviteres til samtale.

Vi holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt og senest den søndag den 26. april 2026.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Denne stilling er publiceret af Køge Kommune via jobnet.dk