SQL Server Data Warehouse Vejle - Region Syddanmark
Vi søger en BI data warehouse administrator til Regional IT, der skal vedligeholde og modernisere vores dataplatform. Du får ansvar for ETL/ELT-processer, datakvalitet og informationssikkerhed samt sikrer, at ledelse og nøglemedarbejdere har et solidt datadrevet beslutningsgrundlag. Solid erfaring med Microsoft SQL Server og data warehouse-løsninger er afgørende. Du arbejder struktureret, analytisk og kommunikerer teknisk komplekse emner klart. Ansøgningsfrist: 10. juni 2026.
Programmør og systemudvikler stilling ved Region Syddanmark - Vejle, Region Syddanmark
- Vejle, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
- Oprettet: 27. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Programmør og systemudvikler
I Regional IT søger vi en BI data warehouse administrator, der skal være med til at sikre, at vores ledelse og nøglemedarbejdere har et solidt, datadrevet beslutningsgrundlag. Du får en central rolle i at vedligeholde, videreudvikle og modernisere vores BI-platform – til gavn for patienter, borgere og medarbejdere i Region Syddanmark.
Om stillingen
Regional IT har ansvaret for en lang række systemer, der er kritiske for driften af regionens sygehuse og øvrige enheder. Systemerne genererer store mængder data, som vi samler i vores data warehouse og omsætter til ledelsesinformation, rapportering og analyser. Du vil blive en del af funktionsområdet Økonomi- og leverandørstyring, som består af 20 engagerede medarbejdere og ledes af en funktionschef, der refererer til afdelingens afdelingschef. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til både faglighed og humor.
Funktionsområdet bistår Regional IT med økonomistyring, business intelligence samt strategisk leverandørstyring og facility management.
Vi har i dag et klassisk data warehouse baseret på Microsoft SQL Server og et sæt integrerede løsninger til indsamling, behandling og visualisering af data. Vores primære datakilder omfatter bl.a.:
- IT Service Management-systemet ServiceNow
- Overvågningssystemet Zabbix
- Telefonidata (f.eks. Puzzel-løsninger)
- Andre driftsunderstøttende og forvaltningssystemer.
Som BI data warehouse administrator bliver du en nøgleperson og bindeledet mellem drift, udvikling og de forretningsansvarlige.
Din rolle
Din primære opgave bliver at sikre, at vores BI- og data warehouse-platform er stabil, sikker, veldokumenteret og klar til videre udvikling. Det indebærer bl.a., at du:
- Udvikler og vedligeholder ETL/ELT-processer
- Sikrer driften af eksisterende integrationer og opbygger nye
- Arbejder aktivt med datakvalitet (monitorering, fejlhåndtering, validering)
- Sikrer compliance og informationssikkerhed i forhold til f.eks. GDPR og logning
- Vedligeholder dokumentation for datakilder.
Har du erfaring med – eller lyst til at bidrage til udvikling af rapporter og dashboards (f.eks. i Power BI), vil det være et klart plus. Du vil i så fald indgå i et samarbejde med vores BI-analytiker om at omsætte datamodeller til konkrete visualiseringer og ledelsesrapportering.
Din baggrund
Du har en baggrund inden for it, datalogi, softwareudvikling, business intelligence eller beslægtede områder. Det vigtigste er, at du har solid erfaring med drift og udvikling af data warehouse-løsninger. Vi forestiller os, at du har erfaring med flere af følgende områder:
- Microsoft SQL Server på et avanceret niveau, herunder stærke kompetencer i T-SQL
- Data warehouse og ETL/ELT f.eks. SSIS eller Azure Data Factory
- Datamodellering og design af BI-løsninger til rapportering, KPI’er og ledelsesinformation
- Scripting og programmering f.eks. Python, PowerShell eller C#
- Versionering og DevOps f.eks. Azure DevOps til release management, CI/CD og dokumentation
- Data governance og sikkerhed, herunder rolle- og rettighedsstyring, logging og overholdelse af GDPR.
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med:
- Power BI eller andre front-end BI-værktøjer
- Rapportering eller integration af data fra ServiceNow eller Zabbix
- Cloud-baserede data- og analyseplatforme (f.eks. Azure Synapse eller Fabric).
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har et stærkt teknisk fundament, kan lære nyt og har lyst til at arbejde dybt og vedholdende med data og drift.
Din profil
Som person forventer vi, at du:
- har teknologisk nysgerrighed og følger med i udviklingen inden for BI, data warehouses og moderne dataplatforme
- har et naturligt instinkt for at forstå problemer fra start til slut og sikrer, at løsningerne også fungerer i driftsmiljøet
- arbejder struktureret og analytisk og har blik for både detaljer og helhed
- er selvkørende og initiativrig, samtidig med at du trives i et tæt teamsamarbejde
- er god til at kommunikere teknisk komplekse emner i et klart og forståeligt sprog.
Vi tilbyder
Regional IT er Region Syddanmarks fælles tværgående it-organisation med ca. 470 medarbejdere, som er fordelt på flere lokationer, primært i Kolding, Vejle og Odense.
Vi tilbyder:
- et job med stor indflydelse på egne opgaver og mulighed for at præge udviklingen af vores BI- og dataplatform
- varierende og meningsfulde opgaver i en sektor i rivende udvikling, hvor data og nye teknologier er en nøglefaktor
- et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger inden for BI, drift, udvikling, informationssikkerhed m.fl.
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling, herunder relevante kurser og certificeringer
- flextid og mulighed for hjemmearbejde og fokus på balance mellem arbejds- og privatliv.
Du kan læse mere om Regional IT som arbejdsplads på regionsyddanmark.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation og forhandles i forhold til kvalifikationer. Tiltrædelse: den 15. august 2026 eller efter aftale. Arbejdssted: Regionshuset i Vejle.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte BI-analyst Torben Iversen på telefon 30 66 52 03 eller funktionschef for Økonomi og Leverandørstyring Mathias Benediktson på telefon 24 20 11 83.
Din ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2026. Vi forventer at afholde første samtale den 16. juni, og evt. anden samtale den 18. juni i Vejle. Til evt. anden samtale kan du blive bedt om at forholde dig til en case, som relaterer sig til stillingens opgaver. Der indhentes referencer i forbindelse med tilbud om ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Region Syddanmark via jobnet.dk


