Sportssælger Skoafdeling Kolding - SPORT 24
Vi søger en uddannet sportssælger til 37 timer, der skal være skoansvarlig i vores butik. Du skal have erfaring med sko og kunne vejlede kunder om pasform og funktion. Som sælger møder du kunderne med åbenhed og smil, skaber gode relationer og er handlekraftig med initiativ til vareeksponering og praktiske opgaver. Du er måldrevet, fleksibel og loyal. Straffeattest skal kunne fremvises. Ansøgningsfrist: 17. september 2026.
salgsassistent stilling ved SPORT 24 Sydjylland - Kolding, Region Syddanmark
- Kolding, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 17. september 2026
- Oprettet: 17. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for salgsassistent
Spil sammen med SPORT 24 Combi Kolding som vores nye sportssælger og skoansvarlig
SPORT 24 Combi Kolding søger lige nu en uddannet sportssælger på 37 timer med lyst til at skabe gode kundeoplevelser og fede arbejdsdage med god energi sammen med resten af holdet i butikken.
Som skoansvarlig får du et særligt ansvar for vores skoafdeling. Derfor er det vigtigt, at du har et godt kendskab til sko og kan vejlede kunderne om pasform, funktion og valg af den rigtige sko.
Din plads på holdet er vigtig
DU bliver det ansigt, kunderne møder, når de går ind i en knivskarp SPORT 24 for at købe lækkert sportstøj og få solid viden og vejledning af dig. Du bliver samtidig vores skoansvarlige, hvor du får en central rolle i at sikre, at skoafdelingen altid står skarpt og inspirerende. Som sælger er du med til at gøre fortællingen om SPORT 24 til en god fortælling. Derfor er det vigtigste for os, at du kan se dig selv i det, vi står for – nemlig at sælge bevægeglæde og give kunden en rigtig god oplevelse i vores butikker. Salg er vigtigt, for det lever vi af, men den gode kundeoplevelse er vigtigere – og den leverer du. Du knytter gode bånd mellem os og kunderne. Derfor har du stor betydning for os!
Vi håber, at du …
- er uddannet butikssælger indenfor sport.
- har erfaring med sko.
- er bidt af en gal ketcher/hockeystav/golfbold/yogamåtte og går op i det, du sælger.
- ser folk i øjnene og møder dem åbent med et smil – både kunder og kollegaer.
- er fleksibel og loyal overfor din arbejdsplads og vil hjælpe, når der er brug for det.
- har let ved at danne gode relationer, for den evne bruger vi hver eneste dag.
- er handlekraftig og ikke bange for at tage eget initiativ for at få alt det praktiske i butikken til at spille (vareeksponering, -opfyldning osv.).
- er måldrevet, dedikeret og konkurrenceminded. Vi vil nemlig så gerne drive SPORT 24 endnu længere sammen med dig.
- kan fremvise en straffeattest. Så er formalia også på plads.
Vi spiller fair play på holdet
Det skal være fedt at gå på arbejde hos SPORT 24 – også for dig! Du bliver en helt naturlig og vigtig del af det hold, der hver dag får butikken til at køre som smurt. Vi er helt nede på jorden, elsker et godt grin og har ingen tykke manualer, så alle i butikken får lov at tænke selv og hjælpe hinanden. Vi glæder os til at tage godt imod dig og gøre dig til en del af vores hold. Sammenhold og en god teamkultur er noget, vi går op i at skabe rammerne for. For det spiller jo bare bedst, når vi spiller sammen. Vil du spille med?
Sådan søger du
Spids den elektroniske blyant og send en ansøgning til os, hvor du fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor du ser dig selv hos os. Det er jo DIG, vi ansætter. Så hvem er du?
Ansættelse:
Ansøgningsfrist:
Denne stilling er publiceret af SPORT 24 Sydjylland via jobnet.dk

