Sportsfysioterapeut Frederikshavn - Eliteatleter
Regionshospital Nordjylland søger fysioterapeut til Sportsmedicinsk Center i et barselsvikariat fra november 2026 til juli 2027. Du skal have uddannelse som fysioterapeut med erfaring fra eliteatleter og idrætsudøvere samt kendskab til sportsmedicin. Rollen omfatter vurdering, genoptræning og opfølgning af atleter efter lægelig forundersøgelse. Du arbejder tværfagligt med læger og anden fysioterapeut. Stillingen er 60 procent normeret. Ansøgningsfrist: 28. august 2026.
Fysioterapeut stilling ved Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn, Region Nordjylland
- Frederikshavn, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 28. august 2026
- Oprettet: 5. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut
Er du fysioterapeut og vil du være med til at drive og udvikle Region Nordjyllands specialiserede tilbud indenfor sportsmedicin, så er muligheden til stede nu.
Hvem er vi?
Sportsmedicinsk har de sidste 4 år haft til huse på Frederikshavn Sygehus. Centeret har en stærk faglig profil, hvor vi hjælper atleter/idrætsudøvere fra både elite og bredde med skader i relation til idræt.
Atleter/idrætsudøvere henvises via læger, men centeret samarbejder også med forskellige specialforbund, blandt andet Team Danmark og DBU.
På Sportsmedicinsk Center møder du en gruppe sammensat af reumatologer, ortopædkirurger, praktiserende læge, fysioterapeuter, sekretærer og medicinstuderende. Ved fælles hjælp forsøger vi dedikeret at hjælpe de henviste atleter tilbage til deres sport.
Om dig
Hvis du har lyst til at være en del af projektet, har vi nogle egenskaber, vi vægter højt.
- Du er uddannet fysioterapeut og har erfaring fra arbejde med eliteatleter og idrætsudøvere
- Du har interesse for og erfaring med sportsmedicin og har relevante kurser inden for området
- Du ser tværfagligt samarbejde som en spændende faglig udfordring, hvor du har en masse viden og engagement at byde ind med
- Det motiverer dig at være med til at udvikle. Dine bidrag er vigtige og efterspørges, da du skal stå for instruktion og vejledning af atleter, idrætsudøvere og patienter
- Du har interesse i at deltage aktivt i de forskningsprojekter, der udgår fra afdelingen.
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med løbestilsanalyse, idrætsspecifik screening, bevægelsesanalyse og indlægssåler. Du kommer til at arbejde dør om dør med centerets læger og centerets anden fysioterapeut, og der vil være en tæt tværfaglig dialog og sparring omkring atleterne/idrætsudøverne.
Efter den lægelige forundersøgelse består fysioterapeutens arbejde i at vurdere og genoptræne atleterne/idrætsudøvere og dernæst følge dem, indtil de er klar til at genoptage deres idræt eller blive overdraget til klubfysioterapeut.
Overlægegruppen på Sportsmedicinsk Center består af: Ulrich Fredberg, Morten Storgaard, Søren Kaalund, Søren Schmidt-Olsen, Jesper Oddershede og Thøger Persson Krogh. Endvidere fysioterapeut Morten Østergaard Nielsen.
Det praktiske
Ansættelsen er vagtfri. Du skal møde ind på hverdage. Stillingen er et barselsvikariat, der løber fra 01.11.26 til 31.07.27 – der kan være mulighed for forlængelse. Stillingen er normeret til 60% af en fuldtidsstilling (dvs. 3 ugentlige arbejdsdage). Løn- og ansættelsesforhold med afsæt i Danske Fysioterapeuters overenskomst med Danske Regioner.
Ansøgningsfrist: 28.08.26 kl. 12.00
Samtaler forventes afviklet i uge 38
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thøger Persson Krogh på mail thpk@rn.dk eller mobil 29616483.
Denne stilling er publiceret af Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn via jobnet.dk

