Specialpædagog matematik-dansk Farum - Low arousal
Stavnsholtskolen søger en lærer til gruppeordningen for 2. klasse med syv elever. Du skal have stærke relationskompetencer og interesse for specialpædagogik. Erfaring med målgruppen eller sproglige udfordringer er værdifuldt. Du arbejder med low arousal-tilgange, struktur og anerkendende pædagogik. Tæt samarbejde med kolleger, forældre og samarbejdspartnere er centralt. Uddannet lærer forudsættes. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.
Folkeskolelærer stilling ved Furesø Kommune - Farum, Region Hovedstaden
- Farum, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. september 2026
- Oprettet: 6. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer
Da en af vores lærere skal prøve kræfter med en anden stilling i kommunen, søger vi nu en ny kollega til vores 2. klasse, der pt består af 7 skønne børn og en engageret forældregruppe.
Som vores nye kollega kan du glæde dig til:
- Dygtige, engagerede og ambitiøse kolleger, der tager imod dig med åbne arme
- Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med skønne, glade børn og unge
- En skole, der arbejder aktivt med trivsel, fællesskab og skoleglæde for alle elever
- En engageret personalegruppe, hvor samarbejde, udvikling og godt humør går hånd i hånd
- Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på professionel udvikling på tværs af faggrupper
- En skole med både erfaringer og ambitioner inden for øget medindflydelse og medledelse i arbejdslivet
Om gruppeordningen
I skolens gruppeordning – E-klassesporet – er vi et team på 16 lærere og pædagoger, der sammen skaber de bedste rammer for seks klasser med omkring 40 nysgerrige, livsglade og helt særlige børn og unge fra 0. til 9. klasse.
Stavnsholtskolens gruppeordning er Furesø Kommunes tilbud til elever, som på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder ikke kan få deres faglige, sociale og personlige udvikling tilgodeset i almenmiljøet. Mange af eleverne har desuden udfordringer inden for sprog, opmærksomhed og social interaktion.
Hvem er du?
Vi søger en lærer med stærke relationskompetencer og interesse for specialpædagogik.
Du skal have lyst til at arbejde med:
- Matematik- og/eller danskundervisning på indskolingsniveau
- Sprogunderstøttende undervisning
- Struktur, visualisering og tydelige læringsmiljøer
- Motivation og deltagelsesmuligheder for alle elever
- Low arousal-tilgange og anerkendende pædagogik
Samtidig trives du i et tæt samarbejde med kolleger, forældre, PPR, Familieafdelingen og andre samarbejdspartnere omkring elevernes udvikling.
Du kan se værdien i at kombinere det specialpædagogiske miljø med de mange muligheder, der følger med at være en del af en stor og levende folkeskole.
Dit team ønsker af dig, at du kan gå ind i relationen med eleverne på en rolig og omsorgsfuld måde. Det er ikke vigtigt, om du kan undervise i dansk eller matematik. Det er derimod meget vigtigt, at du arbejder med low arousal, har stærke relationskompetencer, og at du tackler konflikthåndtering på en rolig og tydelig måde. Vi arbejder med meget faste rammer og en høj grad af forudsigelighed.
En del af et stærkt skolefællesskab
På Stavnsholtskolen står vi aldrig alene.
Vi holder til i naturskønne omgivelser med gode udearealer og inspirerende læringsmiljøer. Skolen har omkring 600 elever og mere end 100 medarbejdere fordelt på gruppeordningen, almenspor, vidtgående specialtilbud og FFO.
Vi har et stærkt arbejdsmiljø og et velfungerende MED-udvalg. Samarbejdet mellem skolens forskellige afdelinger er tæt, både når elever deltager på tværs af tilbud, når vi udvikler skoleplaner og fælles værdier, og når vi afholder arrangementer som Stavnsholtugen, sommerfest, julefrokost, quizaftener og andre sociale aktiviteter.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lærer
- Gerne har undervisningskompetence eller særlige interesser inden for undervisning i indskolingen.
- Har erfaring med målgruppen eller med specialundervisning i andre sammenhænge
- Har erfaring med eller interesse for elever med sproglige udfordringer
- Møder elever og forældre med en positiv, anerkendende og løsningsorienteret tilgang
- Er en nysgerrig og engageret kollega, der værdsætter det tætte samarbejde både i E-sporet og på skolen som helhed
Yderligere oplysninger
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – senest 1. november 2026
Cecilia Fava
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
37 timer ugentligt
Ansøgning med relevante bilag sendes via det elektroniske ansøgningssystem.
Ansøgningsfrist: 21. september 2026.
Vi afholder samtaler løbende fra 9. september, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Furesø Kommune via jobnet.dk


