Specialpædagog inklusionscenter Silkeborg - Naturdidaktik

Tollundskolen søger en pædagog eller pædagogisk assistent til afdeling Kragelund. Du skal have specialpædagogiske kompetencer og erfaring med udeliv og arbejde i naturen. Ideelt brænder du for bevægelsesaktiviteter, musik og dans. Du arbejder struktureret, helhedsorienteret og har stærke samarbejdskompetencer. Ansøgningsfrist: 20. september 2026.

Pædagogisk assistent stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland

  • Silkeborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. september 2026
  • Oprettet: 7. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogisk assistent

Vi mangler en kollega til vores engagerede personalegruppe 1. oktober 2026 til vores afdeling i Kragelund, så tøv ikke med at sende din ansøgning, hvis du ønsker at blive en del af vores fællesskab.

Er du god til at skabe de nære relationer og se mulighederne hos det enkelte barn?

Kan du skabe kreativ og struktureret leg og læring, og brænder for at lave pædagogisk udvikling?

Hvis ja, så er jobbet på Tollundskolen måske lige noget for dig!

Tollundskole

Tollundskolen er en distriktsskole med to matrikler beliggende i den vestlige del af Silkeborg Kommune. Skolen har ca. 760 elever, fordelt med ca. 660 på afdeling Funder og ca. 100 på afdeling Kragelund. Herudover har vi en stor SFO- og klubdel på begge afdelinger samt et inklusionscenter og specialklasser.

På Tollundskolens afdeling Kragelund, søger vi en dedikeret medarbejder.

Afdeling Kragelund ligger kun 10 km fra Silkeborg centrum, og skolen er bl.a. kendetegnet ved et meget tæt samarbejde omkring klasserne og eleverne generelt, samt de helt unikke udenomsfaciliteter, der både rummer et nyopført mountainbikespor, en sportshal, et udendørs svømmebad, lækre legepladser og en multibane, skov et stenkast væk og meget meget mere.

Afdeling Kragelund er en del af Tollundskolen, og i Kragelund går der ca. 100 elever fordelt på 0.-6. kl. Vi er en personalegruppe, der arbejder tæt sammen om eleverne på kryds og tværs af årgangene alt efter aktivitet – bl.a. ved samlæsning af nogle årgange, fælles morgensang hver dag, venskabsklasser, læseindsats, mellemform og projektuger.

Brænder du for at være en del af en personalegruppe og en skole, hvor man kender alle børnene og sine kolleger, så er Kragelund det perfekte sted for dig. Afdelingens størrelse gør, at vi er hurtige til at gribe ideer og let kan lave om på planerne, hvis der er behov for dette.

Om jobbet

Vi tilbyder dig et job i en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe, der er optaget af i fællesskab at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i et Professionelt Læringsfællesskab.

Vi arbejder med åbne døre og en stor grad af samarbejde på tværs af årgangene, hvilket både kan komme til udtryk i fælles undervisning for en større gruppe elever eller holddeling både i skole og SFO’en ud fra forskellige kriterier alt efter behov og mål.

På Tollundskolen arbejder vi med at udfordre rammerne og organisationsformerne, og vi har et stort samarbejde omkring målsætning, planlægning og udførelse af vores undervisning, leg og læring.

Vi har på skolens afdelinger en åben og uformel omgangstone og vægter et godt arbejdsmiljø for alle.

Vi er et attraktivt fritidstilbud, som tager udgangspunkt i de styrkede læreplaner, der byder på spændende og lærerige aktiviteter for alle børn. Vi har en stor belægningsgrad i vores fritidsdel fra 0.-3. kl. Som pædagogisk personale på Tollundskolens SFO, skal man brænde for didaktik og barnets udviklingszoner.

I skolen vil du som udgangspunkt være koblet på som klassepædagog i en bestemte klasse med de fleste af dine skoletimer, samt stå for aktiviteter i pauserne, hvor hovedfokus er på at hjælpe de børn, som kan have svært ved at overskue de frie rammer i det store fællesskab.

Vi er meget optaget af det gode forældresamarbejde på skolen og SFO og oplever både et stort forældreengagement og -tilfredshed.

Ønsker du en arbejdsplads med humor, udvikling og stort fællesskab, så skal du vælge os:

Stillingen, som vi ønsker besat, indeholder følgende

  • Du skal være i besiddelse af specialpædagogiske kompetencer
  • Du skal have kompetencer inden for udeliv og arbejdet i naturen
  • Du skal have lyst til at udvikle gode ideer i forhold til bevægelsesaktiviteter
  • Du må også gerne brænde for musik og dans
  • Du må også gerne have lyst til at arbejde kreativt
  • Derudover er vi spændte på at høre, hvad du kan byde ind med af kompetencer.

Om dig

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, engageret og nysgerrig i arbejdet med læring og læringsmiljøer og ved, hvor der arbejdes på tværs.
  • Kan lide at arbejde struktureret og helhedsorienteret og inspirerer gerne andre med din faglige erfaring og ideer til at skabe en anderledes og levende skole og SFO.
  • Du kan indgå i et trygt, konstruktivt og tæt forældresamarbejde.
  • Du besidder gode samarbejdskompetencer gerne med erfaring fra teamsamarbejde og skal kunne indgå i et tæt samarbejde med både pædagoger, lærere, ledelse og forældre.
  • Du er en tydelig voksen, der har en god relationskompetence og forstår at skabe struktur og sætte rammer for et godt læringsfællesskab.
  • Du ser værdi i et tæt teamsamarbejde med målet om at gøre vores børn så dygtige som muligt.
  • Du har lyst til at være en del af vores pædagogiske team på skolen, der hjælper med at skabe godt humør og stemning på arbejdspladsen.

”Fælles Fagligt Ståsted”,

Af ansøgningen skal din uddannelse samt hvilke kompetencer du ellers kan byde ind med.

Yderligere information:

  • Casper Zimmermann, pædagogisk leder på tlf. 26 17 79 99.
  • Charlotte Juhl Andersen, skoleleder på tlf. 60 51 13 48.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist søndag den 20. september 2026.

Ansøg.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest i forhold til ansættelsen.

Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk