Specialpædagog inkluderende praksis Esbjerg - NUSSA
Esbjerg Kommune søger to uddannede pædagoger til faste stillinger som ressourcepædagoger i Område Midt. Du skal understøtte børn med særlige behov, udvikle inkluderende børnefællesskaber og samarbejde med medarbejdere, forældre og tværfaglige partnere. Erfaring fra dagtilbudsområdet og interesse for specialpædagogik er værdifuldt. Du arbejder selvstændigt, reflekterer over praksis og bidrager til faglig udvikling. Ansøgningsfrist: 14. oktober 2026.
Pædagog stilling ved Esbjerg kommune, Region Syddanmark
- Esbjerg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 14. oktober 2026
- Oprettet: 30. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Brænder du for at skabe værdifulde deltagelsesmuligheder for børn med særlige behov?
Trives du med at samarbejde, sparre og udvikle pædagogisk praksis?
Så er det måske dig vi søger som en af vores nye ressourcepædagoger i Område Midt.
Vi søger 2 uddannede pædagoger til faste stillinger med tiltrædelse den 1. november 2026 og 1. december 2026.
Om stillingen
Som ressourcepædagog i Område Midt bliver du en del af et fagligt stærkt team, der arbejder på tværs af områdets dagtilbud. Du vil understøtte børn med særlige behov, bidrage til udviklingen af inkluderende børnefællesskaber og samarbejde tæt med både medarbejdere, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
I Område Midt tror vi på, at alle børn gør det bedste de kan. Derfor arbejder vi ud fra et ressourceorienteret og relationelt børnesyn, hvor børn udvikler sig gennem trygge relationer og meningsfulde fællesskaber. Med inspiration fra Omsorgsgrebet er vi optagede af at forstå barnets intentioner og skabe deltagelsesmuligheder.
Som ressourcepædagog vil du blandt andet:
- Arbejde med pædagogiske indsatser omkring enkelte børn og børnegrupper
- Understøtte deltagelsesmuligheder for børn med særlige behov
- Rådgive og vejlede medarbejdere i de pædagogiske læringsmiljøer
- Samarbejde tæt med forældre omkring barnets udvikling og trivsel
- Deltage i tværfagligt samarbejde omkring børn og familier
- Dokumentere og beskrive pædagogiske indsatser og udviklingsforløb
- Bidrage til udvikling af inkluderende praksis i områdets dagtilbud
Et stærkt fagligt fællesskab
Du bliver en del af Område Midts ressourcepædagog team, hvor faglig sparring, kollegial supervision og videndeling er en naturlig del af arbejdet.
Derudover mødes ressourcepædagoger på tværs af dagtilbudsområderne til fælles faglig kvalificering, hvor viden, erfaringer og nye perspektiver deles.
Vores ressourcepædagoger arbejder med forskellige kompetencer som ex. NUSSA, sanseintegration og med udgangspunkt i Frydlege som en del af den fælles faglige tilgang.
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog og har erfaring fra dagtilbudsområdet eller andet relevant område
- Gerne har erfaring fra eller interesse for det specialpædagogiske område
- Har lyst til at arbejde med børn med særlige behov og deres deltagelse i fællesskaber
- Kan tilrettelægge målrettede pædagogiske indsatser med inklusion som omdrejningspunkt
- Har viden om eller interesse for alternative kommunikationsformer og sprogstimulerende indsatser
- Ser forældresamarbejdet som en vigtig del af den pædagogiske opgave
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et team
- Er nysgerrig på egen og andres praksis og kan reflektere over egne perspektiver og faglige tilgange
- Formulerer dig tydeligt både mundtligt og skriftligt
- Trives i tværfaglige samarbejder og deler gerne din viden med andre
- Bidrager positivt til arbejdsglæde, trivsel og et godt arbejdsmiljø
- Er fleksibel, initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger
Det er en fordel, hvis du har kendskab til DPU (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse) og Hjernen & Hjertet.
Vi tilbyder
- Et alsidigt og meningsfuldt arbejde med stor betydning for børn og familier
- Spændende og udfordrende arbejdsopgaver på tværs af dagtilbud
- Høj faglighed og gode muligheder for sparring
- Et engageret team med fokus på fælles udvikling
- En arbejdsplads i bevægelse, hvor vi udvikler vores praksis sammen
- Stor grad af tillid, respekt og medinddragelse
- Humor og arbejdsglæde
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte stedfortræder Danica Iversen tlf. 23 25 23 64 eller områdeleder Tine Kirkegaard tlf. 20 33 50 53.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen sendes elektronisk
Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk

