Specialpædagog Hørsholm - Inklusionspolitik & PPR
Hørsholm skole søger en specialpædagogisk koordinator til 30-37 timers stilling. Du skal understøtte og koordinere specialpædagogiske indsatser i skole og SFO samt arbejde direkte med eleverne. Rollen omfatter vejledning til kolleger, samarbejde med PPR og implementering af kommunens inklusionspolitik. Du skal have pædagog- eller læreruddannelse med erfaring inden for området samt evne til både strategisk arbejde og praksisnær indsats. Ansøgningsfristen er 8. juni 2026.
Pædagogisk faglig koordinator stilling ved Hørsholm Skole - Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden
- Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
- Oprettet: 13. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogisk faglig koordinator
Har du viden og interesse for specialpædagogik og er du struktureret og udviklingsorienteret, så er du den faglige koordinator vi søger på Hørsholm skole i en 30-37 timers stilling.
Om stillingen Din opgave er at understøtte, koordinere og kvalificere de specialpædagogiske indsatser på Hørsholm skole. Stillingen har til formål at styrke elevernes trivsel og deltagelsesmuligheder for alle i både skole og SFO. Stillingen indeholder både en koordinerende og vejledende funktion samt en praksisnær opgave, hvor du selv arbejder direkte med eleverne og er tæt på praksis i skole og SFO. Du skal være med til at understøtte implementering af en netop vedtaget inklusionspolitik i Hørsholm kommune.
Dine opgaver
- Understøtte og følge op på specialpædagogiske indsatser i skole og SFO
- Deltage i samarbejdsmøder med PPR
- Sikre sammenhæng og kontinuitet i indsatser på tværs af skole- og fritidsdel
- Yde sparring til kolleger omkring konkrete indsatser på elever
- Planlægge og gennemføre målrettede indsatser med enkelte elever eller grupper
- Bidrage til implementering og udvikling af kommunens inklusionspolitik
Vi forventer, at du har
- En pædagog- eller læreruddannelse samt erfaring indenfor relevant område
- Viden om og erfaring med specialpædagogiske indsatser i skole og SFO
- Interesse eller kompetencer inden for LKT-indsatser på både individ- og klasseniveau
- Evne til både at arbejde strategisk og omsætte indsatser til praksis tæt på eleverne
Samarbejde Du indgår i et tæt samarbejde med lærere, pædagoger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere med fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber for alle elever.
Hos os får du:
-
Tæt teamsamarbejde i en PLF-kultur
– vi arbejder sammen, reflekterer over praksis og er fælles om at skabe de rigtige rammer om eleverne.
-
En skole med ambitioner
, hvor vi prioriterer trivsel, læring og inkluderende fællesskaber – både for elever og medarbejdere.
-
En hverdag med udvikling og sparring
, hvor du aldrig står alene med dine idéer.
-
Et onboarding forløb,
hvor vi sikrer at kommende kollegaer kommer ind i vores arbejdsfællesskab på baggrund af vores værdier og kultur.
Mere viden
Du er altid velkommen til at kontakte skoleleder Ane Christine på tlf.: 20283109, hvis du vil vide mere om jobbet.
Stillingen ønskes besat 1. august
Ansøgningsfristen er den 8. juni 2026. Vi holder ansættelsessamtaler den 10. juni 2026 fra kl 15.00.
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.
Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Hørsholm Skole via jobnet.dk

