Specialpædagog autismespektrum Frederiksberg - TEACCH

Frederiksberg Kommune søger en pædagog til Specialinstitution Magnoliahuset på 37 timer fra 1. juni 2026. Du skal have erfaring med specialpædagogik eller vilje til at tilegne dig viden inden for området. Institutionen arbejder med børn i alderen 0-6 år med funktionsnedsættelser og diagnoser som autisme og ADHD. Du skal kunne arbejde ud fra TEACCH-inspireret tilgang med vægt på struktur og forudsigelighed, samt indgå i fagligt reflekterende samarbejde. Ansøgningsfrist: 27. maj 2026.

Pædagog stilling ved Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden

  • Frederiksberg, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Pædagog til Specialinstitution Magnoliahuset

Vi søger 1 fast pædagog på 37 timer pr. 1 juni 2026 eller snarest derefter.

Vi er et specialiseret dagtilbud under Barnets lov §82/§83. Målgruppen er 34 børn i alderen 0-6 år, med psykiske funktionsnedsættelser og/eller fysiske funktionsnedsættelser.

Børnene i Magnoliahuset har diagnoser indenfor autismespektret (ASF), – forskellige syndromer, – ADHD, – motoriske / fysiske funktionsnedsættelser eller andre diagnoser. Det kan også være børn uden diagnose, som er forsinkede i deres udvikling. Fælles for børnene er, at de alle profiterer af at være i et specialpædagogisk miljø, med tæt voksen kontakt.

Vi tager altid udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone og arbejder ud fra en TEACCH inspireret tilgang, hvor forudsigelighed og struktur er altafgørende. Desuden anvender vi flere pædagogiske metoder og teoretiske tilgange, herunder Intensiv Interaktion, Marte Meo, Theraplay, visuelle kommunikationssystemer, talemaskiner og sanse motorik.

Vores åbningstid er fra kl. 6.30 til kl. 17.00 alle hverdage.

Vi søger en pædagog som:

  • har erfaring og viden om specialområdet eller lysten til at sætte sig ind i det.
  • har kendskab til børns generelle udviklingsstadier i alderen 0-6 år.
  • kan indgå i et fagligt reflekterende samarbejde med kollegaer, konsulenter og ledelsen.
  • kan forholde sig nysgerrigt og åbent til samarbejdet med forældre.
  • formår at formulere sig skriftligt på et fagligt højt niveau, og er tryg ved digitale redskaber.
  • kan bidrage til at skabe struktur og forudsigelighed for det enkelte barn og i gruppen af børn.
  • er udviklingsorienteret, nærværende og vil bidrage aktivt og engageret i samarbejdet med kollegaer og ledelsen.

Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads med årlig udviklingsdag og mulighed for at deltage i relevante faglige konferencer.
  • en faglig stærk og reflekterende personalegruppe.
  • et tæt samarbejde og faglig sparring med kollegaer, ledelsen og konsulenter – så som psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut samt logopæd.
  • supervision i grupper på tværs af huset med tilknyttet psykolog.
  • møder med plads til refleksion.
  • 1 times forberedelsestid hver uge.

Løn og ansættelse:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og efter principperne i Ny løn. Der skal indhentes straffeattest og børneattest ved ansættelse i Frederiksberg kommune.

Magnoliahuset er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte Institutionsleder Karen Kloch Møller eller souschef Birgitte Munch Jensen på tlf.: 38 21 17 80.

Vores institutionsbeskrivelse kan læses på Magnoliahusets hjemmeside.

https://frb-magnoliahuset.aula.dk

Onsdag d. 27. maj 2026.

Skriftlig ansøgning skal foretages digitalt, vedlagt kopi af eksamenspapir m.v.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Kommune via jobnet.dk